31 landkommuner trækkes med mærkbart stigende udgifter til svagelige - se tallene her
De 31 landkommuner oplever særdeles mærkbare stigninger i udgifterne til ældre, senior- og førtidspensionister. Se tallene for de enkelte kommuner her.
Udgivet: 16/05/2023
Der er mærkbare stigninger i netto-driftsudgifterne målt pr. indbygger til ældre, førtids- og seniorpensionisterne. Det mærker man især i mange landkommuner. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Som beskrevet i NB-Kommune (Klik for artikel her) mærker landkommunerne til kraftigt stigende udgifter til ældre, senior- og førtidspensionister. Og det er vel at mærke udgifterne målt i løbende priser - og efter statsrefusion og driftsindtægter.
Eksempelvis er det sådan, at for alle kommuner steg netto-driftsudgifterne pr. indbygger til ældrepleje med 8,3 procent fra 2020 til 2022. I landkommunerne var stigningen i samme periode på 9,6 procent.
(Artiklen fortsætter efter grafikken)
Kigger man på udviklingen i de enkelte kommuner for perioden 2020 til 2022 i forhold til førtidspension (farvemarkeringerne på kortet ovenfor) , kan man se, at netto-driftsudgifterne på landsplan i den periode steg med 11,5 procent. Det tilsvarende tal i Hjørring var på 18,1 procent og i Lolland på 13,8 procent.
Klik her og se en liste over landkommunerneSidst opdateret: 16/05/2023 - 11:36
Emner: Førtidspension, Ældrepleje, Seniorpension








































