Det er blevet sværere at få budgetterne til at balancere i landkommunerne gennem de senere år. Nu viser ny statistik en af årsagerne: Landkommuner som Odsherred, Varde og Svendborg har i gennemsnit en større vækst i udgifterne til senior- og førtidspension samt ældrepleje end resten af landet. Og det er vel at mærke netto-driftsudgifter. Det vil sige driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion.

Det er på jævnt dansk træls at se på udviklingen i nogle af udgiftsposterne i landkommunerne. For her må man konstatere, at udgifterne til senior- og førtidspension samt ældrepleje stiger mere, end de gør for landets kommuner i gennemsnit. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, hvor man har opgjort netto-driftsudgifterne pr. indbygger.

"I landkommunerne er udgifterne pr. indbygger steget mest over de seneste tre år. Det skyldes blandt andet, at udgifter til ældrepleje og senior- og førtidspension er vokset mere i landkommunerne fra 2019-2022 end i resten af landet," siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik i en meddelelse.

En følelse af manglende handlemuligheder

Set gennem landkommunernes briller så mærker man i stigende grad, at de lovbundne udgifter til senior- og førtidspension gør ondt. Og med flere ældre så er der også her et område, hvor udgifterne vokser.

"Når udgifterne på de lovbunde områder bare stiger og stiger, så går det ud over budgetterne for normalområderne. Lige nu sidder man derfor i landkommunerne og må leve med huller i vejene og nedlægge skoler samt plejecentre. Der er en følelse af, at man ikke har handlemuligheder," siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Steffen Damsgaard mener, at det er "helt uholdbart for den kommunale velfærd på den længere bane", hvis man ikke giver landkommunerne bedre økonomiske rammer end nu.

"Regeringen og KL bør i de igangværende økonomiforhandlinger sørge for, at der kommer mindst én milliard kroner i puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Det er der brug for, hvis man kan tage regeringsgrundlaget om et Danmark i bedre balance alvorligt," siger Steffen Damsgaard.

Her i 2023 er der - til sammenligning med ønsket om én milliard kroner - afsat i alt 619 millioner kroner til puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner - den såkaldte '§16-pulje'.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

"Det er absolut nødvendigt, at regeringen får sat gang i en reform af udlignings- og tilskudsordningen for hele landet. Der er nogle urimeligheder, som der bliver bredere og bredere opmærksomhed om," siger Steffen Damsgaard.

Spørgsmål: Men at åbne op for en ny udligningsreform kan jo politisk være som at åbne en pandoras æske?

"Ja, vi ved godt, at nogle politikere ikke er meget for at påbegynde arbejdet med en ny udligningsreform. Men det er altså absolut nødvendigt, hvis regeringen mener noget med at skabe bedre geografisk balance," mener Steffen Damsgaard.