Kommunaldirektør Eik Møller fra Ballerup Kommune er valgt som ny formand for Kommunaldirektørforeningen.

Kommunaldirektør Eik Møller fra Ballerup Kommune er valgt som ny formand for Kommunaldirektørforeningen. - Foto: PR-Foto Ballerup Kommune

Ny mand i spidsen for Kommunaldirektørforeningen

Den snart tidligere næstformand i kommunaldirektørernes forening bliver Eik Møller, der er kommunaldirektør i Ballerup Kommune. Han er valgt for de næste to år.

Udgivet: 15/05/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Efter fire år som næstformand i Kommunaldirektørforeningen (Komdir) er Eik Møller blevet udpeget som ny formand på foreningens generalforsamling i Silkeborg forrige uge.

Det oplyser Eik Møller på LinkedIn og Twitter.

Han afløser Vejle Kommunes kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen på posten, som han har bestredet de seneste fire år. Eik Møller er valgt til posten for de næste to år.

Eik Møller har været kommunaldirektør i Ballerup Kommune siden 2015, hvor han kom til efter et direktørjob i Faxe Kommune. Han er uddannet pædagog, men har siden taget flere lederuddannelser undervejs.

"Tusind tak for tilliden til alle kolleger i Komdir for valget og opbakningen. Jeg glæder mig til at løfte opgaven (med den nødvendige kant) de kommende to år," skriver Eik Møller på LinkedIn.

Silkeborgs kommunaldirektør, Lone Lyrskov, blev samtidig valgt som ny næstformand, skriver foreningen på hjemmesiden.

Fakta

Øvrige medlemmer i Komdirs bestyrelse er kommunaldirektørerne:

Henrik Nielsen, Stevns Kommune

Pernille Halberg Salamon, Hørsholm Kommune

Kåre Svarre Jakobsen, Ishøj Kommune

Jan Kallestrup, Favrskov Kommune

Henrik Kruuse, Vesthimmerlands Kommune

Mette Jeppesen, Ringsted Kommune

Ulrik Andersen, Thisted Kommune

Tom Ahmt, Aabenraa Kommune

Henning Haahr, Odense Kommune

Tim Johnny Hansen, Sønderborg Kommune

Sidst opdateret: 15/05/2023 - 11:43

Temaer: Navnenyt

Emner: Ballerup Kommune, Kommunaldirektør

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]