"Jeg kan konstatere, at sagsbehandlerne rundt om i kommunerne ofte ikke mener, at borgerne er syge nok til at være berettiget til sygedagpenge, men at de afgørelser ofte er forkerte og direkte i strid med loven."

Sådan siger professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen.

Udtalelsen kommer på baggrund af tal fra Ankestyrelsen, som viser, at kommunerne sidste år begik markant flere fejl på sygedagpengeområdet end året før. Det skriver NB-Beskæftigelse.

Mens Ankestyrelsen sidste år behandlede færre sager, steg den såkaldte omgørelsesprocent, som nedenstående tabel viser.

Styrelsen behandlede i 2021 1.040 kommunale sager på sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed, hvor omgørelsesprocenten lå på 21,6 procenten.

I 2022 var antallet reduceret til 816 sager, mens omgørelsesprocenten omvendt steg til 32,8 procent.

“Der er en tendens til, at jobcentrenes vurdering af om folk er uarbejdsdygtige, i stigende grad bliver omgjort hos Ankestyrelsen. Det vil sige, at noget altså tyder på, at kommunerne i højere grad presser de sygemeldte - også ud over lovens grænse,” siger John Klausen.

John Klausen mener, at det er opsigtsvækkende, at der er store forskelle i, hvor mange fejl kommunerne begår.

"Der er bemærkelsesværdigt, at nogle kommuner har relativt mange klagesager og en høj omgørelsesprocent. Nogle kommuner får omgjort over halvdelen af sagerne. Det tyder på, at de har lavet en eller anden form for ændring i praksis. Vi har tidligere set eksempler på kommuner, som på forskellig vis har forsøgt at reducere udgifterne til sygedagpenge. Det kan eksempelvis ske ved at foretage hurtigere opfølgning, men det kan også ske ved at forsøge at skærpe vurderingen af, hvornår borgerne er syge," fortæller John Klausen.

Når det er sagt, fastslår John Klausen, at man ikke kan generalisere for alle kommuner.