82.548 i den arbejdsdygtige alder modtog sidste år sygedagpenge.

Med coronakrisen steg antallet af af sygedagpengemodtagere markant, men selvom man måske skulle tro, at antallet igen ville falde på den anden side af den verdensomspændende epidemi, er det stik modsatte sket. Det skriver NB-Beskæftigelse.

For mens antallet af både kontanthjælpsmodtagere og langtidsledige er historisk lavt, så er antallet af sygedagpengemodtagere gået den anden vej.

Før coronaen ramte i Danmark i 2019 lå antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge på 56.322. Med pandemiens indtog steg antallet året efter til 73.910, og de sidste to år har antallet ligget på den anden side af 80.000.

Det er ikke kun en belastning for den enkelte. Det er også en belastning for kommunen og ikke mindst for områdets virksomheder, der stadig har hårdt brug for arbejdskraft.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Hos landets største fagforbund, 3F, mener cheføkonom Frederik Imer Pedersen, at det ganske enkelt kan skyldes, at der er kommet flere i beskæftigelse.

"Arbejdsstyrken er vokset med 175.000 siden februar 2020, og når flere kommer i beskæftigelse, så er der selvfølgelig også flere, der kan blive syge," siger han Frederik Imer Pedersen til NB-Beskæftigelse.

Det bakkes op af professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen.

"Historisk har det været sådan, at når beskæftigelsen stiger, og arbejdsløsheden falder, så stiger antallet af sygedagpengemodtagere," fortæller han.

Under coronapandemien blev der indført særlige regler, der sikrede økonomisk støtte til såvel arbejdsgivere som medarbejdere ved fravær i forbindelse med covid-19, og det har ifølge John Klausen haft en betydning for, at antallet steg i første omgang.

Årsagen til, at det ikke er faldet igen efter corona, skyldes ifølge ham også det historiske opsving.

"Der vil være nogle med helbredsproblemer, som kommer ind på arbejdsmarkedet. Det er først, når de kommer i beskæftigelse, at det viser sig, at de ikke kan holde til det. Det vil alt andet lige også skubbe flere på sygedagpenge," siger John Klausen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Et andet bud på stigningen i sygedagpengemodtagere er, at coronapandemien har påvirket vores vaner.

"Jeg tror, at folk er blevet mere forsigtige. Siden coronapandemien har vi fået klar besked på, at vi ikke skal gå på arbejde, hvis vi føler os syge. Det kan være, at det fortsat hænger ved hos mange," mener Frederik Imer Pedersen.

John Klausen mener, at det er en sandsynlig faktor. Men det er ikke så enkelt.

"Omvendt kan man jo også forestille sig det modsatte. At pandemien har betydet, at der er bedre muligheder for hjemmearbejde. Det kan have den betydning, at nogle af dem som tidligere ville sygemelde sig, godt kan arbejde hjemme," fortæller han.

De ældste trækker antallet op

Som det fremgår af nedenstående graf, er det særligt de ældste grupper, der trækker antallet af sygedagpengemodtagere op.

Ifølge Frederik Imer Pedersen kan det spille ind, at pensionsalderen de senere år er sat op.

"Det betyder jo, at den samlede arbejdsstyrke bliver ældre. Der er ingen tvivl om, at det har en betydning. Tidligere ville de jo overgå til pension, og så ville de ryge ud af statistikken, mens de nu bliver hængende," fortæller han.

Ifølge John Klausen er det ganske naturligt.

"Sygedomsrisikoen for en lang række lidelser er jo stigende med alderen, så jo længere tid vi skal være på arbejdsmarkedet, jo større vil risikoen også være for, at vi bliver ramt af forskellige skavanker."

(Artiklen fortsætter under grafen)

Mange faktorer spiller ind

Ifølge John Klausen er der i det hele taget mange faktorer, der spiller ind for udviklingen i sygedagpengemodtagere.

"Først og fremmest er jeg ikke specielt overrasket over, at det fald man måske umiddelbart kunne forvente i antallet af sygedagpengemodtagere efter coronapandemien er udeblevet, fordi beskæftigelsen er steget betragteligt. Personer med senfølger efter corona påvirker også stadig antallet af sygedagpengemodtagere. Når det er sagt, er udviklingen et produkt af flere faktorer, hvor nogle trækker i den ene retning og andre i den anden," siger John Klausen.