"Vi kan ikke holde til flere timer". "Det er for fysisk udfordrende". "Det bliver for mange dage i træk".

Det var nogle af de bekymringer, medarbejderne på Plejecenter Østervang i midtjyske Klovborg i Ikast-Brande Kommune kom med, da samtalen faldt på, om flere skulle op i tid eller på fuldtid. Det skriver Viden på Tværs.

Plejecenteret var udvalgt af kommunen til at være med i indsatsen 'En fremtid med fuldtid'. Og til at begynde med var det særligt barriererne, der overskyggede mulighederne.

"Men da vi begyndte at tale om, hvad gevinsterne ved at gå op i tid kunne være, så begyndte det at summe," fortæller social- og sundhedshjælper Charlotte Mathiasen, der er tillidsrepræsentant på Plejecenter Østervang, til Viden på Tværs.

Ujævne arbejdsuger spændte ben

Blandt de gevinster, der kom frem, var den økonomiske fordel, som kan mærkes på løn og pension.

Og der blev talt meget om, hvordan arbejdsmiljøet kunne påvirkes med mere stabilitet og kontinuitet, hvis flere gik op i tid og dermed oftere var på vagt sammen. Men en stor hurdle for at få flere op i tid handlede om medarbejdernes grundplaner.

"Der var mange, som havde meget tunge arbejdsuger med 44 eller 48 timer i nogle uger og så måske 16 eller 18 timer i ugen efter. Og så er det svært at se, at man kan gå op i tid, hvis de ekstra timer skal ligge i de tunge uger," siger Charlotte Mathiasen.

Derfor besluttede plejecenteret, at de ville viske tavlen helt ren og lave nye grundplaner.

Alle medarbejdere fik lov til at ønske deres egen drømme-arbejdsplan, hvorefter Charlotte Mathiasen satte sig sammen med plejecenterets planlægger og lavede nye grundplaner for alle. Og de kunne opfylde 95 procent af ønskerne.

"De medarbejdere, som ikke fik alle deres ønsker imødekommet, blev inviteret ind for at se planerne og fik en forklaring på, hvorfor et ønske ikke kunne gå op, fordi det måske forringede en kollegas plan, og så blev det accepteret," fortæller tillidsrepræsentanten.

Nu er arbejdsmængden i vagtplanerne jævnet ud, så der ikke længere er så arbejdstunge uger, hvorfor det også er meget lettere at se sig selv gå op i tid, fortæller leder af Østervang, Lone Skrydstrup Pedersen.

"Vi har fået 10 medarbejdere op i tid, hvilket svarer til 35 procent. De fleste er gået 4-5 timer op om ugen, så det er jo ret flot," siger Lone Skrydstrup Pedersen til Viden på Tværs.

Nye stillinger slås op som fuldtid

Alle nye stillinger på Østervang bliver nu slået op med mulighed for fuldtid. Og det har givet pote, for de to senest ansatte medarbejdere har valgt 37 timer om ugen. Og nu skal de også have mulighed for at ønske deres drømmegrundplan.

Derudover kan medarbejderne selv vælge, om de vil arbejde hver anden eller hver tredje weekend.

"Det er jo også en måde at tiltrække nye medarbejdere. Vi sender et signal om rummelighed og muligheder, selv om det selvfølgelig er lidt af et puslespil for planlæggeren, så er det nødvendigt for at fastholde og gøre os lækre som lokal arbejdsplads og kommune," siger leder Lone Skrydstrup Pedersen.

Flere op i tid koster selvfølgelig flere penge. Men økonomien er ikke faldet fra hinanden af den grund.

"Vi bruger færre eksterne vikarer, og vi høster nogle gevinster ved øget faglighed, trivsel og arbejdsglæde. Jeg håber da også, at vi på sigt kan se det på sygefraværet," siger lederen.

Trivsel, kontinuitet og øget faglighed

De nye grundplaner har været i gang siden august sidste år, og gevinsterne er i gang med at materialisere sig. Medarbejderne oplever blandt andet en større kontinuitet og stabilitet, fordi de oftere er på arbejde sammen.

"Det betyder meget, at man ved, at man skal på arbejde med en fast kollega. Det giver en anden ro. Vi har dygtige vikarer, men de faste kender bare alting ind og ud, og det er også godt for vores beboere, som har sygdommen demens og er afhængige af kendte ansigter," siger Charlotte Mathiasen.

Hvorfor er I lykkes?

Grunden til, at projektet er blevet så stor en succes på Østervang, handler ifølge tillidsrepræsentanten om medinddragelse.

"Vi har fået gjort vores kolleger til medspillere, de er blevet inddraget, og der er ikke blevet trukket en færdig løsning ned over hovederne på dem. Så medinddragelse er nøgleordet," siger Charlotte Mathiasen.