
- Foto: Kristoffer Linus
Kunstprojekt styrker vækst på Bornholm
Udgivet: 19/04/2023
Der er netop udgivet en evaluering for projektet Maker's Island Bornholm, og det ser lovende ud for solskinsøen. Kunstprojektet har formået at omsætte den internationale anerkendelse som Bornholm fik efter udnævnelsen til World Craft Region i 2017 til stor værdi for hele øen.
Projektet er blandt andet årsag til, at kunsthåndværkerenes erhvervsindkomst er steget med 26 procent. Hvilket betyder, at man i dag bedre kan leve af at være kunsthåndværker på Bornholm end tidligere.
Samtidig er ansøgere til glas- og keramikskolen i Nexø eksploderet. Målsætningen for Maker’s Island var at opnå en stigning i antallet af ansøgere til uddannelsen på 20 procent i perioden 2017-2022, men den reelle stigning endte på 137 procent.
Projektet har også haft stor betydning for turismen på øen. Andelen af turister, der ser positivt på muligheden for gode kunsthåndværker-oplevelser er steget fra 34 procent i 2019/20 til 45 procent i 2021/22.
Maker's Island fortsætter foreløbig frem til 2025, hvor der blandt andet vil være fokus på at arbejde for en bæredygtig organisering og økonomi.
nannakk
Sidst opdateret: 18/04/2023 - 12:31
Emner: Kultur













































