- Foto: Vallensbæk Kommune

Britiske eksperter underviser om fake news

Udgivet: 19/04/2023

Del artiklen:

The Guardian Foundation fra Storbritannien er gået sammen med Vallensbæk Kommune om at styrke børn og unges viden om fake news. Det sker efter, at børn og unge i stigende grad bombarderes med informationer på blandt andet TikTok, Snapchat og Instagram. Mange af informationerne er desværre ikke korrekte, og nogle er endda vildledende.

"Børn skal trives og kunne føle sig trygge også på de digitale legepladser. Vores børn skal mødes med nye læringsformer og fremtidens redskaber. Samarbejdet med The Guardian Foundation er præcis det, som vi gerne vil give vores børn," siger Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen (K) i en meddelelse fra kommunen.

Planen for samarbejdet er, at The Guardian Foundation bidrager med erfaringer fra den engelske undervisningsverden og journalistiske viden, og Vallensbæk bidrager med pædagogisk praksiserfaring. Det er en cocktail, der giver relevant engelskundervisning med aktuelt afsæt i elevernes hverdagserfaringer.

Fremadrettet skal alle elever i folkeskolens ældste klasser i Vallensbæk Kommune gennemføre forløbet med den engelske skoletjeneste som en del af deres almindelige undervisning.

nannakk

Sidst opdateret: 18/04/2023 - 12:33

Emner: Skole

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]