Det står skidt til med udviklingen af den danske folkeskole. Faktisk så skidt, at kvaliteten i folkeskolen er blevet dårligere, og lærerjobbet er blevet mindre attraktivt.

Sådan svarer danskerne i en meningsmåling, som A&B Analyse har gennemført for fagbladet Folkeskolen i forbindelse med 10-året for lærerlockouten og det lovindgreb, der fjernede lærernes arbejdstidsregler og dermed gjorde det muligt for politikerne at vedtage en reform med længere skoledage uden at ansætte flere lærere.

40 procent af danskerne har den oplevelse, at kvaliteten i folkeskolen siden er blevet enten forværret eller meget forværret. Og halvdelen oplever, at lærerjobbet i samme periode er blevet enten mindre eller meget mindre attraktivt.

Kun 14 procent har en opfattelse af, at kvaliteten er blevet bedre siden 2013, mens 10 procent oplever, at lærerjobbet er blevet mere attraktivt.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

67.000 lærere var lockoutet fra den 2. til den 25. april, hvor Folketinget afsluttede konflikten med et lovindgreb. Den famøse Lov 409 skulle vise sig at diktere lærernes arbejdstid helt frem til 2020.

Loven fjernede alle værn, som beskyttede den enkelte lærer mod et stort antal undervisningstimer, og på den måde blev det muligt at udvide skoledagens længde, uden det kostede arbejdsgiverne ekstra udgifter.

Under to måneder efter lovindgrebet indgik et bredt flertal af partiet en politisk aftale om en ny folkeskolereform, der gav eleverne mange flere skoletimer.

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen mener, at danskernes opfattelse af folkeskolens udvikling er et klart tegn på, hvor skadelig lockouten viste at sig at blive for folkeskolen.

”Det er alvorligt, hvis folkeskolen har vigende opbakning. Danskernes oplevelse viser noget om, at det var et håbløst tiltag, man foretog sig den gang, hvor man forestillede sig, at man kunne skabe en bedre folkeskole ved at gennemtvinge forandring via rå magt, og at man satte hele aftalesystemet ud af spil”, siger han til fagbladet Folkeskolen.

Vil du give danskerne ret i, at kvaliteten er dårligere nu end for 10 år siden?

”Jeg har det sådan, at folkeskolen er bedre end sit ry. Men der er også rigtigt meget opmærksomhed på problemerne, fordi skolereformen fra 2014 skulle løse alverdens problemer, og den har vist sig ikke at løse noget som helst. Vi har spildt 8-10 års udvikling af skolen, fordi vi har forspildt muligheden for at skabe samling om skolen”, siger lærerformanden.

Skolelederne: Kvaliteten er ikke dalet

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er ikke overrasket over danskernes oplevelse af folkeskolen. Men han mener ikke, at man kan tale om, at kvaliteten i folkeskolen er blevet dårligere.

”Jeg synes faktisk, at vi har en folkeskole, der på mange måder leverer, hvad der skal leveres på”, siger han.

”Hvis man ser på de generelle faglige resultater og trivselsmålingerne gennem de sidste seks-syv år, følger folkeskolen følger fuldstændigt parallelt med fri- og privatskolerne. Og fri- og privatskolerne har endda haft frie rammer til at gøre det, de ville, uden de har formået at trække fra på. Så folkeskolen er hverken blevet værre eller bedre på den front”, siger Claus Hjortdal.

Skolelederformanden peger på, at den manglende tiltro til kvaliteten i folkeskolen formentlig hænger sammenmed, at der gennem de seneste 10 år har været stort fokus på folkeskolens udfordringer.

”Der kan være mange gode grunde til, at man har råbt op og skældt ud, men det hører folk og forældrene også. Det kan vi også se på privat- og friskolefrekvensen. De frie skoler skal bare tie stille og gøre deres arbejde, så får de kunder i butikken. De fleste større skoler har jo endda ventelister”, siger han.