Stort set alle kommuner har lavet store besparelser i de administrative ledelseslag i perioden 2011 til 2021. Det viser tal fra den liberale tænketank CEPOS.

I 2011 lå kommunernes samlede lønomkostninger til både central og decentral ledelse (se afgrænsning i bunden af artiklen) på 18,5 milliarder kroner. I 2021 er det tal faldet med 4,5 milliarder til 14 milliarder kroner.

Udviklingen er interessant i lyset af diskussionen til KL-topmødet i forrige uge. Her lovede statsminister Mette Frederiksen (S), at de kommende store besparelser på administration ikke skulle gå ud over servicen og dermed velfærden i kommunerne. Men CEPOS' opgørelse med store besparelser i ledelseslaget i kommunerne kan betyde, at det er lettere sagt end gjort.

Når besparelser på administration i virkelighedens verden kan blive vanskelige, hænger det sammen med, at den samlede administration groft opdelt består af tre kategorier, som er ledelse, myndighedsbetjening og øvrig administration. Sidstnævnt er for eksempel byggesagsbehandling og det specialiserede socialområde. Både myndighedsbetjening og øvrigt administration er ofte borgernær kontakt og service, men det er de to områder, der bærer væksten i den administration, som SVM-regeringen ønsker at rulle tilbage.

Skærer man på de to områder, kan man derfor næppe undgå også at skære i servicen til borgerne. En kommende økonomiaftale for 2024 bliver derfor spændende at følge, for hvordan vil regeringen og KL løse det benspænd, som statsministeren har lagt for forhandlingerne? At administrationen skal mindskes uden at gå ud over velfærden.

Alternativt skal kommunerne ud at finde yderligere besparelser på ledelse. I så fald ryger statsministerens begrundelse for i det hele taget at spare på administration, fordi den har været steget de seneste år. Det har den nemlig ikke på ledelse. I alt er det 94 af landets 98 kommuner, der bruger færre penge på ledelse i 2021, end de gjorde i 2011.

Så meget har kommunerne sparet på ledelse

Der er ikke en klar tendens til, hvilke typer af kommuner, der har været bedst til at spare på ledelse siden 2011. Dog kan man se, at vestlige yderkommuner i Jylland og sydlige kommuner på Sjælland har haft godt gang i sparekniven.

Vær i den forbindelse særligt opmærksom på, at nedenstående kort er de rå millionbesparelser for kommunerne. En stor kommune som København har derfor nemmere ved at spare 279,5 mio. kr. på administrativ ledelse end alle andre kommuner. Men kortet giver et indblik i, hvor meget der er sparet i de enkelte kommuner.

(Artikel fortsætter under kort).

Stort set alle kommuner har sparet pr. indbygger

Ser man på udviklingen i de administrative lønudgifter til ledelse pr. indbygger, så er det også 94 kommuner, der har formået at spare på ledelse de seneste ti år. Bemærk her, at det ikke er de samme 94 kommuner, som har sparet på ledelse, når man ikke korrigerer for indbyggertallet.

Holbæk Kommune har for eksempel haft en fremgang på 3.395 indbyggere mellem 2011 og 2021. I samme periode bruger de 99,4 mio. kr. mindre på ledelse, hvilket næsten svarer til en halvering af lønomkostningerne til ledelse pr. indbygger, da de går fra at bruge 3.098 kr. pr. indbygger i 2011 til 1.588 i 2021.

Det samme billede ses i et bånd ned til Næstved og op til Helsingør Kommune. Klassiske yderkommuner som Lolland, Frederikshavn, Norddjurs og Thisted kommuner har også sparet på ledelseslaget, men her skal man være opmærksom på, at de kommuner samtidig har oplevet et fald i antallet af borgere. Men det samlede billede er, at de har sparet på ledelse pr. indbygger alligevel.

Kun fire kommuner har haft en stigning i lønomkostninger pr. indbygger til administrativ ledelse. De tre af dem er ø-kommuner, og den sidste er Tårnby Kommune med en lille stigning på 102 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til 10,1 mio. kr..

(Artikel fortsætter under kort.)

Sådan er administrativ ledelse afgrænset

CEPOS har anvendt Indenrigsministeriets benchmarkingenheds definition og kategorisering af ledelse, skriver de i deres analyse på side 8-10 under metodeafsnittet.

Hovedbeskrivelsen er central og decentral ledelse. Under central ledelse i tabel 2 findes "Administrative støttefunktioner og chefer" som kontorfunktionærer, IT-specialister, økonomer osv. Under decentral ledelse i tabel 4 ses chefer, leder og mellemledere i beredskabet, skoler, daginstitutioner, plejehjem mv.