Flere ministre, borgmestre og andre feststemte mennesker var på dansegulvet, da Hit Parlamentet spillede op til dans torsdag aften på Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg. Stemningen var lystig, og måske var der et behov for at få meldingerne fra topmødet lidt på afstand.

For det kan være svært at bevare det gode humør, hvis man nærstuderer udmeldingerne fra og til de over 1500 mennesker samlet til det årlige topmøde i den kommunale verden.

På topmødet kom det meget klart frem fra blandt andre formanden for KL (Kommunernes Landsforening) Martin Damm (V) og sågar statsminister Mette Frederiksen (S): Udfordringerne til kommunerne står i kø.

I det her forår presser det sig på i nogle kommuner, at man usædvanligt tidligt må genåbne sine budgetter for at få enderne til at mødes. Upopulære spareknive bliver svunget, og nogle kommunalpolitikere må prise sig lykkeligelige over, at der først er kommunalvalg igen i 2025.

Et andet presserende problem er tiltagende mangel på sosu'er, pædagoger og sygeplejersker. KL-formand Martin Damm indkredser i Politiken udfordringen med manglen på fagprofessionelle og siger:

"Jo flere du mangler, og jo mere ansvar, du placerer på vikarer, jo ringere bliver det tilbud. Og hvis man synes, det er slemt nu, så bliver det kun værre i fremtiden."

Manglen på hænder bliver endnu mere graverende, når man ser på den demografiske udfordring. Som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i sin tale i Aalborg:

"Frem mod 2030 kommer der over 40.000 flere børn. Og næsten 110.000 flere ældre. Det er egentlig udtryk for noget fantastisk. Vi står foran en tid med masser af nye små danskere i flyverdragter. Og med endnu flere friske bedsteforældre og oldeforældre, der har

overskuddet ..."

"Men udviklingen vil også udfordre os. Som I ved. Med behov for flere pladser til vuggestuebørn. Børnehavebørn. Og selvom mange ældre er friske, kommer der også flere, der lever med

kronisk sygdom og demens. Det betyder flere ældre, som har brug for pleje."

Statsministeren: I får nogle penge

Mette Frederiksen lovede på topmødet de kommunale topfolk, at regeringen vil garantere, at der følger penge med til udviklingen i demografien. Men hun kom ikke med nogen garantier, når det gælder opdriften i udgiften på det specialiserede socialområde. Et område hvor kommunerne samlet set alene i 2022 overskred budgetterne med 2,9 milliarder kroner som omtalt i NB-Kommune.

Oveni udfordringerne med mangel på arbejdskraft og udsigten til magre økonomiaftaler med regeringen står kommunerne med et tiltagende problem: Borgernes forventninger til velfærden. Eller som BUPL-formand Elisa Rimpler eksemplificerede det på topmødet:

"Det er svært at forklare børn og forældre, at den computer, som de får stillet til rådighed i skolen, ikke er lige så god som den derhjemme."

Eller som en KL-undersøgelse fra 2022 viste: 37 procent af borgerne forventer som minimum den samme velfærd som i dag. Og hele 40 procent forventer, at serviceniveauet fra kommunerne bliver højere eller sågar meget højere i de kommende ti år.

Og hvad gør kommunerne så?

Både i korridorerne - og på delegeretmøde torsdag eftermiddag - begyndte kommunalpolitikerne at tale højt om, der ligger en stor opgave pædagogisk opgave forude. Nemlig at forklare borgerne - og for den sags skyld regeringen - om kommunernes økonomiske situation og på den baggrund berede alle på beskåret velfærd. Holdningen er IKKE, at 'nu er vi ved at knække under udfordringerne', men snarere, at der skal en forventnings-afstemning til.

Og at regeringen og landspolitikerne skal lade være med at tale forventningerne op. Altså for eksempel ligesom socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kom for skade at gøre, da hun for nogle uger siden kom til at stille bedre hjælp til handicappede i udsigt. Noget, der i den grad pissede KL og borgmestre af. Og hun måtte da også skyndsomt rykke ud med en forklaring om, at hun bestemt ikke undsagde de indgåede økonomiaftaler.

Når det drejer sig om løsninger, så har KL gang på gang påpeget, at kommunerne skal have langt større frihed i opgaveløsningen, og at man bare kan se på de igangværende frikommuneforsøg i syv kommuner, hvis man vil se positive effekter af at fjerne statslige - og for den sags skyld kommunale - krav og regler om bureaukrati og kontrol.

Og netop afbureaukratisering vil SVM-regeringen tilsyneladende gerne hjælpe kommunerne med. Det er i hvert fald, hvad Mette Fredriksen stiller kommunerne i udsigt, og det bliver i første omgang især på ældreområdet. Om misæren med bureaukrati sagde statsministeren i sin topmødetale:

"Når lag på lag på lag af lovgivning og regler, der er lavet i bedste mening, bliver lagt oven på hinanden. Så bliver det tungt."

"Det rammer helt ude hos medarbejderen. Og borgeren. En ond cirkel. Og et kæmpe paradoks.

Men det sker igen og igen. Når det handler om det voksende bureaukrati, peger pilen altså på os på Christiansborg. Men den peger også tilbage på jer."

Få lavthængende frugter

Og hvad kan kommunerne så gøre ved manglen på hænder og stramme økonomiaftaler de kommende år?

Her blev svarene i Aalborg mere svævende.

Arbejdskraftmanglen kan imødekommes med øget import af arbejdskraft, som man for eksempel forsøger sig frem med i ældreplejen i Lolland Kommune. Man kan forsøge at få flere unge til at gå ind i omsorgs-sektoren, som det måske ser ud til at lykkes med hensyn til læreruddannelsen. Man kan få flere til at gå op i tid eller medarbejdere til at blive længere i job, som det lykkes med i flere kommuner - som beskrevet i NB-Kommune.

Og kommunernes økonomiske udfordringer? Tja, økonomiaftalerne tegner til at blive stramme. Jovist de demografiske udgifter bliver kompenseret, men det specialiserede socialområde ser økonomisk til forsat at æde sig ind på budgetterne på andre velfærdsområder. Og selv der, hvor der er penge i kommunekassen, så rammer de politiske ambitioner tit ind i mure i form af anlægs- og servicerammen.

Kommunerne forsøger at effektivisere sig ud af udfordringerne med blandt andet øget digitalisering, brug af robotter samt kunstig intelligens. Men erkendelsen er også, at omsorg for små børn, skoleelever og ældre uvilkårligt kræver mennesker, som har de faglige kompetencer i orden og hjertet på rette sted. Og de fagprofessionelle er der som bekendt mangel på.

Tilbage i kølvandet på topmødet i Aalborg står, at der for kommunerne på den korte bane er få lavthængende frugter i en tiltagende krisetid. Der er ikke noget 'quick fix'. Men måske kan man finde lidt optimisme i det, som Mette Frederiksen sagde til de fremmødte i Aalborg:

"For nylig hørte jeg en borgmester, der med tre ord fangede mit syn på danske kommuner. Han sagde: 'Vi fikser det'."