- Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Spillesteder har brugt kommunens penge på drinks og dyre middage

Udgivet: 22/02/2023

Del artiklen:

Spillestederne Amager Bio og BETA har i flere år brugt København Kommunes penge på dyre middage og alkohol.

Det skriver Berlingske på baggrund af en aktindsigt.

Omfanget af de dyre udlæg kommer bag på kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R).

"Både direktionen og kultur- og fritidsborgmesteren er rystede over omfanget af bilagene, indholdet, økonomien, og at det ikke er blevet sporet før nu," skriver Kultur- og Fritidsforvaltningen i et svar til Berlingske.

Medarbejderne på spillestederne har ifølge Berlingske spist middage til flere tusind kroner på Mash og drukket drinks på Roskilde Festival til næsten 1.000 kroner. Derudover har NB-Kommune tidligere skrevet om forvaltningens forbrug på rockfestivalen Copenhell.

Læs også:
Kommune betalte for medarbejders festival og øl

Kultur- og fritidsforvaltningen iværksætter nu en række initiativer, der skal forhindre lignende sager i fremtiden.

"Der er nu nedsat en kontrol-task force, som gennemgår og undersøger bilag i en række af eksempelvis spillesteder og kulturhuse," skriver forvaltningen til Berlingske.

Medarbejderne på spillestederne vil fremover ikke få betalt kost og drikkevarer via udlæg på rejser i forbindelse med arbejde.

nannakk

Sidst opdateret: 21/02/2023 - 23:30

Emner: Økonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]