Borgerinddragelse er et vidt begreb, som dækker over, hvad kommunerne gør for at få borgerne i tale og få indflydelse på de nære omgivelser og den dagligdag, de lever i.

Et af grebene i de kommunale værktøjskasser er borgerbudgetter, som et par håndfulde kommuner de senere år har iværksat. Men en rundringning til udvalgsformænd i tre kommuner viser, at der er stor forskel på, hvordan den enkelte kommune griber fat om værktøjet for at give medindflydelse til borgerne, og hvordan de styrer processen. Og om de overhovedet overlever budgetterne for 2023 og 2024.

Allerede i 2018 havde Socialdemokratiet i udspillet ‘Nærheden tilbage’ fokus på borgerbudgetterne og foreslog, at styrke lokalråd blandt andet ved at øge inddragelsen af borgerne med de særlige borgernære budgetter udstukket af kommunen.

Men ifølge de kommuner, hvor man har sat borgerbudgetter i de årlige budgetter, ér der blandede erfaringer. Og der er vidt forskellige måder at gribe det an på.

I Egedal Kommune blev borgernes egne budgetter rullet ud for første gang forrige år som et forsøg, som fortsætter i 2023. Herefter skal projektet evalueres.

Formand for Plan- og Byudviklingsudvalget i Egedal Ulrik John Nielsen (Lokallisten Ny Egedal) siger til NB-Kommune, at man sidste år satte et samlet beløb på 500.000 kroner til rådighed i både 2022 og 2023. Det viste det sig, at borgerne var mest stemt for kulturelle arrangementer i den midt-nordsjællandske kommune:

“Folk har været glade for, at forslagene nåede igennem og kunne realiseres. Vi har haft open air-arrangementer med film og musik, projekter med at etablere områder med biodiversitet, idrætsaktiviteter, renoveringer af legepladser og endda en varmepumpe til et medborgerhus. Det har været fantastisk med de mange forslag,” siger Ulrik John Nielsen, der håber, at borgerbudgetterne kan fortsætte også fremover.

I Egedal er det kommunen, der indsamler forslagene, og herefter er det Økonomiudvalget, der vurderer og bestemmer sig for de projekter, der skal tilgodeses.

Beslutningerne er uddelegeret

Sådan fungerer det ikke i Faaborg-Midtfyns Kommune. Her har politikerne uddelegeret beslutningerne til lokalråd i tre udvalgte egne i kommunen: Forstadsbåndet (område op mod Odense), Ringe-egnen og Faaborg-egnen.

Borgerne har i hver sin egn stemt på de projekter, de var gladest for, og herefter var det op til lokalrådene at optælle stemmerne og sætte i værk og fordele de i alt 500.000 kroner til deling mellem alle projekterne.

Men i 2023 er det slut. Det fortæller formand for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget Anne Møllegaard Mortensen (DF):

“Det har vist sig, at det rent administrativt har været en meget tung opgave for kommunens medarbejder på området, så derfor har vi besluttet at spare borgerbudgettet væk her i 2023,” siger Anne Møllegaard Mortensen til NB-Kommune.

Samtidig gør hun dog opmærksom på, at Faaborg- Midtfyns Kommune har andre ordninger, hvor man som borger kan søge indflydelse og økonomiske midler til lokale projekter. Det handler i det midtfynske om en landdistriktspulje, som i øjeblikket er på en million kroner og sammenslutningen Fynsland, som er paraplyorganisation for kommunens 21 lokalråd, og som kan uddele penge til ansøgte projekter i mindre portioner.

Ifølge Center for Landdistriktsforskning ved SDU er der netop i de fleste kommuner flere muligheder end nyetablerede borgerbudgetter. En undersøgelse herfra viser, hvorfra lokalrådene i kommunerne modtager indtægter fra. Svar fra i alt 58 lokalråd viser, at langt de fleste støttekroner kommer fra andre kommunale puljer - kun 16 procent har erfaring med borgerbudgetter - de er mange steder slet ikke oprettet.

Blandede oplevelser

Også i Næstved Kommune har man haft blandede oplevelser med at introducere borgerbudgetter. Det fortæller formand for Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget Marianne Olsen (S).

Her forsøgte man sig i 2022 i et enkelt område med 200.000 kroner til uddeling til støtte af lokale ideer.

“Borgerne har jo været glade for, at de kunne få indflydelse, men det har vist sig at være svært i lokalrådet at få styr på kriterier og administration fra begyndelsen. Så det har været svært, for så skulle vi som kommune ind og styre og rådgive. Vi har blandt andet lært, at der skal være klare kriterier fra kommunalbestyrelsen, før det kan bære,” siger Marianne Olsen til NB-Kommune.

Også i Næstved Kommune skal satsningen på borgerbudgetter evalueres, inden der træffes beslutning om at fortsætte med forsøgene ad den let bumpede vej.

Fakta

’Participatory Budgetting’ opstod i Brasilien i 1980’erne og bruges nu mange steder i verden med øget borgerengagement og mere gennemsigtighed i anvendelsen af de offentlige midler som nogle af resultaterne. Der har de senere år været gennemført borgerbudgetter i en række danske kommuner, f.eks. Aarhus, Odense, Hedensted, Faaborg-Midtfyn, Randers, Holbæk, Næstved, Svendborg og Egedal.