Det bliver ikke under den nuværende regering hen over midten, at borgerne får ret til at forlange kommunale folkeafstemninger, hvis tilstrækkeligt mange mennesker ønsker at bringe en bestemt sag til afstemning.

Det blev slået fast ved en afstemning i Folketinget tirsdag, hvor de tre regeringspartier samt Liberal Alliance, Radikale Venstre, De Konservative og Nye Borgerlige vedtog en tekst, der effektivt parkerer alle tanker om at indføre borgerdrevne lokale folkeafstemninger.

For et par måneder siden offentliggjorde VIVE en rapport om borgerdrevne folkeafstemninger. Den indeholdt en spørgeskemaundersøgelse blandt både kommunalpolitikere og borgere samt en oversigt over praksis og erfaringer fra Schweiz, Tyskland, USA og Sverige, der i varierende grad har indført lokale folkeafstemninger, som afholdes på borgernes initiativ.

VIVE fik opdraget om at lave analysen af daværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i 2022. På baggrund af kortlægningen ønskede Dansk Folkeparti at få regeringen til at gå et skridt videre.

"I Dansk Folkeparti er holdningen klar. Vi mener, at disse vil være et fortrinligt supplement til vores repræsentative folkestyre", sagde forslagsstiller Alex Ahrendtsen (DF), der især er inspireret af den schweiziske praksis.

VIVE-rapporten viser, at kommunalpolitikerne er mere skeptiske over for borgerdrevne folkeafstemninger end borgerne, og at modstanden er størst blandt partierne omkring den politiske midte. Derfor er det heller ikke overraskende, at en regering med deltagelse af S og V, der sidder på et stort flertal af landets borgmesterposter, ikke ønsker at give borgerne ret til at forlange lokale folkeafstemninger.

"Mit væsentligste argument, at man overser den værktøjskasse, kommunerne allerede har i deres hule hånd", sagde Sophie Løhde (V) under forespørgselsdebatten i sidste uge.

Indenrigsministeren lagde vægt på, at kommunalbestyrelserne i forvejen kan afholde bindende eller vejledende folkeafstemninger om et spørgsmål, de ønsker borgernes stillingtagen til, ligesom "borgermøder, borgerpaneler, borgerforslag, høringer over større sager og en lang række tiltag" ligger i værktøjskassen, der kan medvirke til at styrke borgernes aktive deltagelse i lokaldemokratiet

"Om vi er gode nok til at gøre det alle steder, i alle landets kommuner, det er en helt anden diskussion", sagde Sophie Løhde.

"Det er min opfattelse som indenrigsminister, at man ude i kommunerne mange steder gør rigtigt meget for at inddrage borgerne i lokaldemokratiet - men også at man gør det meget forskelligt, når man kigger ud over det kommunale danmarkskort. Det er nok ikke den samme form for borgerinddragelse, der nødvendigvis giver mening i Københavns Kommune kontra Frederikshavn Kommune eller et helt tredje sted", sagde indenrigsministeren.

Dennis Flydtkjær (DD) pointerede, at det, der netop adskiller borgerdrevne folkeafstemninger fra de eksisterende lokaldemokratiske værktøjer, er, at borgerne vil få initiativet og muligheden for at forlange en folkeafstemning, som - alt efter hvordan lovgivningen er lavet - kan gøres bindende eller vejledende.

Sophie Løhde slog fast, at det er afgørende, at kommunens folkevalgte har hånden på rattet.

"Det vigtige for regeringen er, at initiativet for at igangsætte en folkeafstemning fortsat ligger hos kommunalbestyrelsen. Som sagt mener vi heller ikke, at fordelene opvejer de potentielle ulemper", sagde hun.

Blandt ulemperne er ifølge ministeren risikoen for, at kommunalbestyrelserne får sværere ved at træffe ansvarlige beslutninger og prioritere ressourcerne, ligesom regeringen har en bekymring for, at adskillige folkeafstemninger vil mindske valgdeltagelsen i de regulære kommunalvalg.

Læs hele VIVE's rapport her.

SVM-regeringen samt RV, LA, NB og K vedtog denne tekst om borgerdrevne folkeafstemninger. Imod var SF, Alternativet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

"Folketinget noterer sig, at indenrigs- og sundhedsministeren i forbindelse med sin oversendelse til Folketinget af VIVE's rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger har tilkendegivet, at ministeren ikke finder anledning til at igangsætte initiativer til indførelse af borgerdrevne kommunale folkeafstemninger. Ministeren har som begrundelse herfor anført, at kommunerne allerede i dag har mulighed for at inddrage borgerne aktivt i lokaldemokratiet, f.eks. gennem bindende eller vejledende folkeafstemninger. Ministeren har videre anført, at indførelse af borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, hvor en relativt lille gruppe af borgere kan forlange en afstemning, kan resultere i, at de enkelte kommunalbestyrelser bliver hæmmet i at træffe politisk ansvarlige beslutninger, der skal prioritere kommunens ressourcer på både kort og lang sigt. Endelig vil borgerdrevne kommunale folkeafstemninger kunne påvirke valgdeltagelsen ved almindelige valg i negativ retning. Folketinget kan tilslutte sig ministerens synspunkter og finder således ikke anledning til at pålægge regeringen at tage initiativer til indførelse af borgerdrevne kommunale folkeafstemninger."