Er det en god idé at give almindelige borgere mulighed for at kunne kræve en folkeafstemning i kommunen?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet i en ny rapport fra VIVE, som i denne uge har udgivet en analyse, der blandt andet kaster lys over danskernes syn på borgerdrevne lokale folkeafstemninger. På baggrund af drøftelser i Folketinget. fik VIVE til opgave at skrive rapporten af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der også har finansieret arbejdet.

FAKTA: Sådan fungerer borgerdrevne folkeafstemninger

Borgerdrevne folkeafstemninger anvendes i dag i en række lande, for eksempel i Schweiz, Sverige, Tyskland og USA.

Borgerdrevne folkeafstemninger betyder, at borgere kan kræve en folkeafstemning om et kommunalpolitisk spørgsmål, hvis et givet antal borgere skriver under på kravet om en afstemning. I Danmark er det i dag udelukkende kommunalbestyrelsen, der kan tage initiativ til en bindende folkeafstemning.

Kilde: VIVE

Både almindelige borgeres og byrådsmedlemmers holdning til den potentielt nye form for nærdemokrati er blevet undersøgt. VIVE’s forskerhold har udformet en række spørgsmål, der indplacerer respondenterne på en skala, der går fra nul til ét. En værdi på nul betyder, at borgeren/politikeren har et meget negativt syn på borgerdrevne folkeafstemninger, mens en værdi på ét betyder, at man har et meget positivt syn på borgerdrevne folkeafstemninger.

Borgerne er med en pointscore på 0,48 mere positive over for borgerdrevne folkeafstemninger end byrådsmedlemmerne, der ligger på 0,42, hvilket er statistisk signifikant lavere end borgernes holdning. Politikernes større skepsis er tydeligst, når man sammenligner svarene på udsagnet, om "det ville være en god idé at ændre reglerne, så almindelige borgere kan kræve en folkeafstemning". Her svarer 44,3 procent af kommunalpolitikerne, at der er helt uenige i, at det er en god idé, mens blot 11,8 procent af borgerne er lige så udtalte modstandere af lokale folkeafstemninger rejst på borgernes initiativ.

(Artiklen fortsætter under figurerne)

Mest skepsis blandt de indflydelsesrige

Internt blandt kommunalpolitikerne ses store politiske forskelle, alt efter hvilket udgangspunkt man har. Grundlæggende er de indflydelsesrige og erfarne politikere - det kommunale 'establishment', om man vil - mest imod at give borgerne adgang til at kræve kommunale folkeafstemninger.

Politikere, som bedømmer sig selv til at have relativt stor indflydelse, er mindst positive over for borgerdrevne folkeafstemninger med en score på 0,37. Omvendt er det med kommunalpolitikere, der mener at have relativt lav indflydelse. De har en gennemsnitlig score på 0,51.

Kommunalpolitikere, som har været indvalgt i kommunalbestyrelsen i mange år, er gennemsnitlig mindre positive i forhold til borgerdrevne folkeafstemninger end de relativt nyvalgte. Mens en kommunalpolitiker med mindst 25 års erfaring fra en kommunalbestyrelse har en gennemsnitlig score på 0,39, har kommunalpolitikere, der er indvalgt for første gang, en gennemsnitlig score på 0,44.

"Kommunalpolitikernes køn har ikke signifikant betydning for deres holdning, og det har deres alder heller ikke, når man kontrollerer for erfaring”, står der i analysen.

Størst opbakning på fløjene

Både blandt borgere og politikere er der en tendens til, at det politiske ståsted på den klassiske venstre-højre-skala har betydning for deres opbakning til at give borgerne et nyt politisk værktøj. Borgerdrevne folkeafstemninger er mere populære på fløjene end i den politiske midte.

”I modsætning til borgerne er der også forskelle mellem politisk venstre- og højreorienterede kommunalpolitikere. Støtten til folkeafstemninger er således højest blandt meget venstreorienterede politikere (med en score på 0,57), lavere blandt de meget højreorienterede politikere (med en score på 0,49) og lavest blandt kommunalpolitikerne på midten af det politiske spektrum (0,36),” skriver VIVE i rapporten.

Både borgernes og politikernes svar bliver mere positive, hvis de får at vide, at denne type afstemninger allerede anvendes andre steder i verden. Rapporten, der er skrevet af Rasmus T. Pedersen, Julian Christensen og Niels Bjørn Grund Petersen, kortlægger praksis i fire andre lande, Schweiz, Sverige, Tyskland og USA, hvor borgerdrevne lokale folkeafstemninger findes i forskellige afskygninger. Forfatterne fra VIVE gennemgår også eksisterende forskning og beskriver blandt andet, hvad borgerdrevne folkeafstemninger har vist sig at betyde for borgernes politiske interesse, politikeres viden om borgernes præference, valgdeltagelse og prioriteringen af offentligt budgetter.

Da Dansk Folkeparti i 2021 i Folketinget stillede et beslutningsforslag om at give borgerne adgang til at forlange bindende kommunale folkeafstemninger, advarede flere borgmestre mod at gå denne vej.

Både borgere og politikere udtrykker i VIVE's spørgeundersøgelse bekymring for kommunens økonomi, hvis Folketinget indførte borgerdrevne folkeafstemninger.

VIVE kommer hverken med en anbefaling for eller imod indførelsen af borgerdrevne folkeafstemninger i Danmark, understreger forfatterne flere gange i rapporten:

”I sidste ende er det et politisk valg, hvorvidt borgerdrevne folkeafstemninger skal indføres i de danske kommuner. Valget afhænger af, hvor stor vægt man tillægger de fordele og ulemper, der kan være ved at indføre muligheden for sådanne afstemninger. Denne afvejning afhænger i høj grad af, hvilke demokratiske idealer man ønsker at lægge til grund for indretningen af det danske lokaldemokrati”, lyder anbefalingen fra VIVE.