I Assens Kommune koster det 1,7 millioner kroner at afholde en folkeafstemning. Hvis der går inflation i kommunale valg, så kan det derfor koste kommunekassen dyrt. Det skriver NB-Økonomi.

"Konsekvensen er, at det koster penge fra velfærden," siger borgmester Søren Steen Andersen (V) fra Assens Kommune.

Flere bindende folkeafstemninger i kommunerne er kommet på dagsordenen igen, fordi Dansk Folkeparti har stillet et beslutningsforslag i Folketinget om, at styrke den nære demokrati med flere folkeafstemninger.

Men flere borgmestre mener, at det vil være for dyrt. I forslaget fra Dansk Folkeparti står der nemlig, at kommunerne selv skal "afholde udgifterne vedrørende afstemningerne...", men at det alternativt kan foregå over udligningen efter aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).

"Med mindre vi fik finansiering til det, så ville vi skulle lade pengene gå fra noget andet. Der er jo kun de samme penge," siger Jens Ejner Christensen (V), der er borgmester i Vejle Kommune. "Vi rammer jo loftet på servicebudgettet hvert år, så vi skulle skære et andet sted."

Men de argumenter køber Alex Ahrendtsen (DF) ikke. Det er ham, der har været med til at fremsætte forslaget i Folketinget.

"Folkeafstemninger forebygger dårlige beslutninger," siger Alex Ahrendtsen med inspiration om lokale folkeafstemninger fra Schweiz. "Der hvor borgerne kan stemme om budget, der er borgerne mere påholdende."

Dog tilføjer han, at Grundloven i lige præcis Danmark ikke giver muligheden for at stemme om budget.

Borgmestre mener, at mange beslutninger påvirker budgettet

Lolland borgmester vil sådan set godt inddrage borgerne mere, men han mener, at det kan være svært for borgerne at træffe beslutninger, hvis de ikke må påvirke budgettet.

"Hvad nu, hvis borgerne ønsker en ny svømmehal? Det koster 100 millioner kroner, og de penge har vi ikke på budgettet. Hvad så?," siger Holger Schou Rasmussen (S), som er borgmester på Lolland. "Er man så bundet af det?"

I både Lolland og i Assens Kommune understreger man også, at kommunen har områder, hvor der er meget tyndt befolket.

"Du kan jo blive bragt i mindetral, fordi man bor i tyndt," siger borgmester Søren Andersen (V) fra Assens.

Borgmestrene er glade for den nuværende form, fordi det handler om ansvar og repræsentativt demokrati.

"Jeg hylder det repræsentative demokrati, som består i at vælge politikere," siger Søren Andersen, som bakkes op af Vejles borgmester.

"At skulle til at lave lokale folkeafstemninger, det tror jeg ikke så meget på. Jeg synes, at det er en god ting, at man tager det ansvar, som ligger i at være folkevalgt og det repræsentative demokrati. Det synes jeg fungerer godt," siger Jens Ejner Christensen (V) fra Vejle.

Alex Ahrendtsen mener, at det handler om, at politikere ikke bryder sig om at give magten til folket.

"Politikere generelt i både kommuner, regioner og Folketinget er jo ikke så glade for folkeafstemninger. Så generelt har politikerne svært ved at afgive magt," siger han.

Men det er ikke derfor, at Jens Ejner Christensen er imod at indføre flere lokale afstemninger.

"Det er ikke fordi, jeg er så bange for folkeafstemninger. Jeg ser mere en fare i, at folkestemninger vil afgøre folkeafstemninger," siger Vejles borgmester.

Der var ikke flertal for beslutningsforslaget i Folketinget, da det blev førstebehandlet i slutningen af januar. Men Alex Ahrendtsen glæder sig over, at både Nye Borgerlige og Enhedslisten vil bakke op om flere lokale valg.