Under et byrådsmøde i Hillerød Kommune i 2020, blev daværende byrådsmedlem Mette Thiesen af et andet byrådsmedlem kaldt "en led kælling". Det blev sagt på et tidspunkt, hvor byrådskollegaen ikke var opmærksom på, at mikrofonen var tændt.

Det er langt fra kun i Hillerød, at der er byrådsmedlemmer, som kigger skævt til hinanden. Faktisk mener hver anden lokalpolitiker, at der i deres kommunalbestyrelse er personer, "som jeg mener gør mere skade end gavn for de demokratiske beslutningsprocesser." Det fremgår af en måling, som VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd gennemførte i 2021.

At der er megen ringeagt i kommunalbestyrelser ses også af, at 52 procent af byrådsmedlemmerne erklærer sig 'helt' eller 'delvist' enig i, at der er personer i kommunalbestyrelsen, "som jeg ikke kan have en meningsfuld dialog med."

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Det negative syn på byrådskolleger kan have mange årsager. Kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch har nogle bud på byrødders konflikter:

"Der er i mange byråd personer, som har vendettaer kørende. Altså at et medlem ser skævt til et andet for noget, der måske skete for 20 år siden, men som i den forurettede parts øjne var utilgiveligt. Så kan man gå og bekrige hinanden og hævne sig på alle mulige måder," siger Roger Buch.

Hvis nogle skulle have en opfattelse af, at konflikter i et byråd i bund og grund skyldes politisk uenighed, så kan man godt tro om ifølge Roger Buch.

"Prøv at se på hvad der foregår internt i byrådsgrupper af kampe. Og nationalt kan man jo bare inden for de seneste tre år se, hvordan Venstre og Dansk Folkeparti har været ramt af interne opgør," konstaterer Roger Buch.

For meget ballade kan koste dyrt

Ringeagten for byrådskolleger kan give sig udslag i blandt andet stikpiller og personangreb. Og det er ikke kønt.

"Det er super ubehageligt at være vidne til, at voksne mennesker taler nedsættende til deres byrådskolleger," fortalte byrådsmedlem i Gladsaxe Signe Rosa Skelbæk (EL) for nylig i NB-Kommune.

Vedvarende dårlig stemning i byrådene kan have alvorlige konsekvenser for hele kommune. Ifølge forskere er der nemlig en sammenhæng mellem bredt samarbejde i byråd og kommunernes effektivitet. Altså hvis man er i stand til tillids- og respektfuldt at nå til kompromiser med bred politisk opbakning, så giver det som hovedregel positive resultater.

"Konflikt er en del af demokratiets natur. Men der kan være for meget larm og uro i en kommunalbestyrelse. Det har man kunne se i Slagelse og Randers, hvor de fleste inklusive politikerne oplever, at konflikterne er så store, at det ikke er hensigtsmæssigt," siger Roger Buch.

- Hvad kan borgmestre og byråd stille op, hvis de er frustrerede over personlige konflikter og fnidder i et byråd?

"Det er rigtigt svært. For mange af konflikterne i en kommunalbestyrelse er gamle og nedgroede. I Randers byråd for eksempel har der været opkørte konflikter i hvert fald siden midten af 1990'erne. Og i en del tilfælde er personligt uvenskab vævet sammen med politiske uenighed," siger Roger Buch og fortsætter:

"Det her med at få byrådsmedlemmer til at begrave stridsøksen kan være næsten umuligt. I nogle tilfælde må man som byråd eller borgmester indstille sig på, at der ikke kommer respekt og god samarbejdsånd, før bestemte personer er ude af byrådet."