Autismediagnoser er mere udbredt øst end vest for Storebælt.

Det viser en ny rapport fra Autismeforeningen, der har kortlagt spredningen af autismediagnoser blandt børn i 2021.

Her er der store kommunale forskelle, hvor der er markant flere børn med autismediagnoser på Sjælland end Fyn.

Se din kommune længere nede i artiklen.

Kommuner som Slagelse (3,9 procent) Holbæk (3,8 procent) og Sorø (3,7 procent) har den højeste andel af børn med autismediagnoser, mens den laveste andel findes i fynske kommuner som Assens (0,5 procent), Kerteminde (0,6 procent), Nyborg (0,6 procent) og Odense (0,7 procent).

På landsplan er andelen på 2 procent.

Faktisk er der næsten lige så mange børn med en autismediagnose i Slagelse Kommune, som der er på hele Fyn. Forskellen bliver også tydelig, når man ser på kommunerne med den laveste andel.

Sammen tendens gør sig også gældende for voksenområdet. Her er de fem kommuner med den laveste andel alle fynske, mens der er flest voksne med autismediagnoser i Albertslund, Norddjurs og Slagelse kommuner.

Frygt for stort mørketal

Ifølge formand for Autismeforeningen, Karina Bundgaard, er forklaringen på de store geografiske forskelle, at der ikke er en ensartet adgang til autismespecifik, psykiatrisk udredning.

Det betyder, at man i nogle dele af landet er mere optaget af at opdage og diagnosticere autisme end i andre dele.

”I kommunerne med en lav andel diagnosticerede kan man frygte, at der er mange børn, som er i

mistrivsel, men som ikke har fået en diagnose. At få en diagnose løser selvfølgelig ikke alt, men det er nøglen til at finde det rigtige tilbud og den rette støtte til barnet," siger Bundgaard i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Samtidig kan en diagnose for både barn og forældre ofte være vejen til en forståelse af de udfordringer, man oplever, og i høj grad også vejen videre til at få den hjælp fra systemet, som man har brug for."

Hun kalder skævvridningen et alvorligt problem og mener, at den store geografiske forskel medvirker til en skævvridning i samfundet.

”Det kan medvirke til, at der i de kommuner, hvor andelen af autismediagnoser er lavest, vil være en større efterspørgsel på udredninger i privat regi, fordi man ikke får en henvisning fra kommunen. Det koster mange penge at blive udredt i det private, og det er ikke alle, der vil have råd til det. Dermed bliver den skævvridning i samfundet, vi ser allerede nu, kun større.”

(Artiklen fortsætter under kortet)

Udviklingen er kun steget siden 2018

Ser man på den generelle udvikling fra 2018 til 2021, viser tendensen, at der kun har været en stigning i diagnoserne. Her er både antallet af børn og unge, men også andelen af børn og unge med en autisme diagnose, steget.

(Artiklen fortsætter under grafen)

En af grundene til, at vi generelt i samfundet ser en stigning i diagnoser skyldes, at man politisk tidligere netop ville gøre noget ved det store mørktal, der var psykiatrien.

På den måde kan flere diagnoser både være et udtryk for, at flere har fået det dårligere. Men det kan også bare være et udtryk for, at vi behandler flere. Det miner forskningsprofessor Signe Hald Andersen fra ROCKWOOL Fonden

"Over de sidste 20 år er der sket det i Danmark, at man har fået øjnene op for, at der har været et stort mørketal for psykiatrien. Der er mange, der har gået ubehandlet rundt. Det førte til, at man i slut-nullerne besluttede at gøre en indsats for at hjælpe den her gruppe," har hun tidligere sagt til NB-Social.

Hun peger på et konkret eksempel fra Region Nordjylland, hvor der indenfor en årrække var sket en stor stigning i antallet af børn og unge, der var i psykiatrien. Forklaringen var, at man i regionen havde lykkedes med at ansætte en psykiater. På den måde var der bare tale om bedre kapacitet.