På ti år er der sket en kæmpe stigning i antallet af børn og unge i psykiatrien. Opgjort pr. 1.000 nul til 17-årig er den steget med næsten 40 procent. Det viser Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed.

Der er 73.220 børn og unge under 18 år, som lever med psykiatriske diagnoser, opgjort pr. 1.

januar 2023. Det svarer til 63 ud af 1.000 nul til 17-årige. Det skriver NB-Social.

Der er dog store kommunale forskelle, når det kommer til udviklingen. Særligt kommunerne i Region Nordjylland har oplevet en stor stigning de seneste ti år, mens stigningen er langt mere moderat i en række sønderjyske kommuner.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Tendensen vender lidt, hvis man fokuserer på 2023 alene. Her er antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser relativt til alle 0 til 17-årige lavest i de nordjyske kommuner samt hovedstadsområdet, mens det er højest i Vestsjælland og Sønderjylland.

Samtidigt er der store forskelle på tværs af landet, når det kommer til antallet af børn og unge med specifikke diagnoser. Eksempelvis er 17 ud af 1.000 børn og unge registreret med en ADHD-diagnose i Region Syddanmark, mens det tilsvarende er 30 ud af 1.000 børn og unge i Region Midt- og Nordjylland.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Ser man mere specifikt på 2022, kan man konstatere, at kontakten til det psykiatriske sygehusvæsen er steget markant.

43.530 børn og unge har haft mindst én kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen, hvor der har været et fysisk fremmøde på sygehuset. Det er det højeste niveau de seneste 10 år, og sammenligner man med 2012, er der tale om en stigning på 49 procent.

Siden 2020 har der derudover også været en kraftig stigning i antallet af børn og unge med virtuelle kontakter som telefon- og videokonsultationer.