Hvad gør man ved gentagne tilfælde af vold, krænkelser og trusler på folkeskolerne for at komme problemet til livs?

Det har man gjort sig grundige tanker om i Tønder Kommune, hvor der det seneste skoleår fra august 2022 frem til maj 2023 har været registreret 247 episoder på folkeskoler og i SFO'ere - og det er sket på især en matrikel med en specialklasse. Det er mere end én episode for hver af de årlige 200 skoledage. Det skriver JydskeVestkysten.

Specialklassen står for 41 procent - eller 102 registreringer alene - alle registreringer. Det høje antal har fået kommunens skoleledere til at stramme op på registrering og forebyggelse.

"De er ikke ukendt for os, for vi går rigtig meget op i at registrere dem - helt fra ukvemsord til kast med et stykke legetøj til spark, spyt og slag. Vi vil gerne have, at registreringer er ned til den mindste detalje, så der ikke opstår en kultur, der hedder 'Det lever vi med', eller 'det klarer vi nok'," siger Pernille Paaby, der er distriktsskoleleder, til JydskeVestkysten.

Hensigten er, at der sættes øget fokus på at få lavet registreringerne - ikke mindst når skolerne får en del børn op i indskolingen, der ikke nødvendigvis kan udtrykke deres frustrationer mundtligt. Der skal med andre ord klarhed over de udfordringer, som lærere og pædagoger møder i deres hverdag.

Distriktsskoleleder Klaus Fog er dog ikke så interesseret i selve antallet af sager.

"Jeg synes ikke, at antallet er så interessant. Antallet kommer af, hvordan man registrerer. Og hvis man registrerer rigtig meget, så vil antallet blive højt. Det er graderne af det, man registrerer, der er interessant. Nogle registreringer er, hvor en elev fra en specialklasse har larmet meget eller svinet en lærer til. Det er selvfølgelig ikke sjovt, men det er jo ikke graverende på den måde. Men vi registrerer det for at finde ud af omfanget," siger Klaus Fog til JydskeVestkysten.

Henrik Jakobsen er formand for fagforeningen Tønder Lærerkreds, og han mener derimod, at det er et stort antal sager:

"Jeg synes, det er et kæmpe problem. Det er den allerstørste arbejdsbelastning, som mine kollegaer har ude på skolen, det er håndtering af børn med særlige behov og de følger, der er af det. Man er nødt til at erkende på det politiske og ledelsesmæssige niveau, at man ikke kan blive ved med at drive skole, som man gjorde for år tilbage," siger Henrik Jakobsen til JydskeVestkysten.