Flere debutanter og gengangere i børne- og ungepsykiatrien

Der er en stor stigning i antallet af børn og unge, der debuterer såvel som kommer igen i psykiatrien i løbet af de seneste ti år. Se, hvordan det ser ud i din kommune her.

Udgivet: 13/06/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

I løbet af de seneste ti år har der været en stor stigning i antallet af børn og unge, der enten debuterer eller er gengangere i psykiatrien. Det viser Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed.

Der er dog kommunale forskelle i antallet af børn og unge med en psykiatrisk debut i 2022. I de ti kommuner med lavest antal, var det under 11 ud af 1.000, mens det i de ti kommuner med højest antal var over 16 ud af 1.000 børn og unge, der havde psykiatrisk debut i 2022. Det skriver NB-Social.

Det er kommuner som Skanderborg, Lemvig og Middelfart Kommune, der havde den laveste andel, mens kommuner som Halsnæs og Bornholm havde den højeste andel.

Ved de fleste børn og unge, der havde deres debut i psykiatrien, var det en planlagt kontakt. Omkring 15 procent havde en akut kontakt med sygehuspsykiatrien i 2020 til 2022.

Her er der igen store kommunale og regionale forskelle. Det første møde med sygehuspsykiatrien var akut for næsten 26 procent af børnene i Region Sjælland, mens dette var mellem 8 til 18 procent i de øvrige regioner.

Ser man nærmere på, hvem der oftest henviser børn og unge til psykiatrien for første gang, er der igen store kommunale forskelle.

I perioden 2020 til 2022 er der et spænd mellem kommuner i for eksempel Region Syddanmark på mellem 11 og 53 procent. Tilsvarende i Region Hovedstaden hvor spændet er mellem 22 og 50 procent.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Når det kommer til gengangere, er der også store kommunale forskelle. Kommuner som Odense, Frederiksberg, Guldborgsund og Ærø havde den laveste andel, mens Aabenraa, Struer, Gribskov og Odsherred havde den højeste andel.

Sidst opdateret: 13/06/2023 - 11:58

Temaer: Psykiatri

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]