De københavnske vælgeres opbakning til Socialdemokratiet er blevet svagere med årene, men endnu har ingen partier formået at vriste overborgmesterposten fra det gamle arbejderparti, der har siddet på magten siden 1903.

De Konservatives leder på rådhuset, børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, vil gøre et forsøg på at erobre posten, fortæller han i et interview med Altinget. Optimismen hænger han på resultatet ved det seneste valg og De Konservatives deltagelse i centrale politiske aftaler i indeværende periode.

"Før valget ville vi blive betragtet som hamrende naive for overhovedet at tænke, at vi skulle nærme os overborgmesterstolen. Nu mener jeg, at det vil være pligtforsømmelse overfor de mange københavnere, der har stemt på os, hvis vi ikke forbereder os på at kunne tage det ansvar", siger Jakob Næsager til Altinget.

"Ved sidste valg så vi en tendens til, at København bliver mere og mere blå. Det tror vi på fortsætter, for københavnernes indtægter er stigende, flere er i arbejde, og færre søger friplads til daginstitutioner og andre offentlige ydelser", tilføjer han.

Han anerkender, at det ikke synes realistisk at blive overborgmester i 2025 med et rent blåt flertal. Derfor skal De Konservative efter alt at dømme indgå en alliance med et eller flere partier til venstre for midten. I interviewet bliver Jakob Næsager spurgt, om han kan se sit parti samarbejde med Enhedslisten, som De Konservative i 2022 - og flere andre partier - lavede en budgetaftale med uden om Socialdemokratiet og SF. Han afviser ingen konstellationer, men bemærker, at Enhedslistens modstand mod Lynetteholmen-projektet gør venstrefløjspartiet "meget lidt politisk spilbare",

"Alle spidskandidater er potentielle overborgmesterkandidater, men det er naturligt at særligt de største partier gør sig tanker om at indtage den post. Der må vi se, hvem der kan finde hinanden", siger Jakob Næsager om muligheden for at blive overborgmester med støtte fra S, SF eller EL.

Børne- og Ungdomsborgmesteren beskriver sit parti som "det store gennemgående parti" i valgperioden, fordi De Konservative i modsætning til de tre røde partier har været med i begge budgetaftaler siden konstitueringen i 2021.

“I 120 år har Socialdemokratiet været det toneangivende parti i alle vigtige beslutninger på rådhuset. I den her valgperiode er det Konservative, der har indtaget den position,” siger Jakob Næsager til Altinget.

De Konservative fik otte mandater ved valget til Borgerrepræsentationen i 2021, hvor partiet imidlertid stod væsentligt stærkere i landspolitik end for øjeblikket. Siden da har partiet fået tilslutning af Niels Peder Ravn fra Nye Borgerlige, så K har nu kun blot ét mandat mindre end Socialdemokratiet.