Nøglen til at få en supereffektiv kommune er et godt samarbejde i byrådet og stærke værdier i organisationen. Det siger borgmestrene fra to af top-trekommunerne, som her giver en del af opskriften på deres kommuners succes.

“En kommune er en supertanker at styre. Hvis vi skal slå positivt ud med 4.000 medarbejdere, så kan vi kun gøre det ved at være holdningsprægede. At gå ned herfra og præge hver enkelt medarbejder fra borgmesterkontoret, det kan ikke lade sig gøre. Derfor er det billede, som man tegner, afgørende,” siger borgmester Thomas Andresen (V) fra Aabenraa, der ligger nummer to blandt de bedste kommuner i NB-Økonomis benchmarkindex.

Netop samarbejdet og kulturen i byrådet er også en af de ting, som borgmester H. C. Øserby (S) fra Holstebro fremhæver som meget vigtigt. Holstebro ligger nummer tre på listen,

“For at kunne sætte retning, så skal vi være enige. Vi har i mange år været enige om alle de store spørgsmål, og det er meget vigtigt, når vi skal indgå aftaler, sætte nye ting i søen eller søge hjælp fra fonde og eksterne, som vil investere i vores område,” siger han. “Vi snakker partifarver tre måneder hvert fjerde år, når der er kommunevalg, og ellers er vi i arbejdstøjet.”

Tydeligheden overfor medarbejderne handler ifølge Thomas Andresen også om, at byrådet tydeligt markerer, hvad der er vigtigt, ved at fokusere på de områder, hvor kommunen har en styrkeposition.

“Hvis man har for mange fokusområder, så bliver man en lille bitte smule halvhjertede på for mange områder, og derfor vil jeg hellere være helhjertet på de områder, hvor jeg ser et potentiale,” siger han.

Kulturen giver os stor fordel

Lemvig er den kommune i Danmark, som klarer sig bedst på de ni områder, som er målt i benchmarkene. Borgmester Erik Flyvholm siger, at det kulturelle DNA i Vestjylland er afgørende for både de unges overgang til ungdomsuddannelser, sygefravær og flygtninges fravær fra danskundervisning. “Forældrene tager ansvar for, at man skal have børnene i vej, og man tager ansvar for, at man skal få sin uddannelse gjort færdig, og at man passer sit arbejde. Det er nogle helt grundlæggende værdier, som er fremtrædende her i området, og de betyder meget for effektiviteten i en kommune,” siger Erik Flyvholm. “Når man ser på økonomien i en kommune er det ikke lige meget, hvor meget sygefravær man har, eller hvor mange der står udenfor arbejdsmarkedet, og hvor gode vi er vil at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet og blive selvhjulpne.” Selvom Lemvig kan smykke sig med titlen som Danmarks bedste kommune målt ud fra de ni resultater i benchmarkene, så understreger Flyvholm igen og igen, at det er vigtigt hele tiden at optimere driften i en kommune. Det gælder ikke mindst en kommune som Lemvig, der er økonomisk presset på grund af en ændret demografi. “Det er vigtigt, at vi hele tiden ser på, om der områder, hvor vi kan gøre det bedre, og derfor er det også vigtigt, at vi har et godt samarbejde i byrådet, hvor vi ser ens på kommunens udfordringer,” siger borgmesteren. Samarbejdet i byrådet er afgørende Thomas Andresen fremhæver, at medarbejdernes trivsel har en direkte sammenhæng med samarbejdet i byrådet. “Et samarbejdende byråd som vores viser sig ved, at der ikke er særligt store udsving i budgetter, og at der er tryghed i ansættelsen. At man som medarbejder ved, hvor man har os, på godt og ondt. Vi har tradition for at lave høringer, hvor vi inddrager medarbejderne i beslutningerne,” siger han. Både i Holstebro og Aabenraa fremhæver de to borgmestre, at samarbejdet i byrådet giver en tillidsbaseret organisation, hvor problemerne bliver løst decentralt. “Vi har en meget decentral ledelse, og det betyder, at ledelsen sidder tæt på og har fingeren på pulsen. Det giver ejerskab hos medarbejderen og giver solidaritet med kollegerne. Sagt med andre ord: Når man ved, at ens kollega kommer til at rende hurtigere, hvis man melder sig syg, så tænker man – ah jeg kan måske godt komme afsted – og når man først er oppe, så er det mange gange bedre end at blive liggende,” siger Thomas Andresen. I Holstebro fremhæver borgmesteren også den grundlæggende arbejdskultur. “Vi har den mest fantastiske arbejdskraft, fordi de er stabile. Selvom vi har de store geografiske afstande, så har vores medarbejdere et stærkt servicegen, og vi er fantastisk dygtige til at komme ud at møde borgeren, hvor de er. Hvis man har en miljøsag med en landmand, så kan man ikke løse det gennem telefonen eller et skriv. Man skal ud at se, hvad det handler om, så man måske kan finde enden anden måde at løse problemet på.” Ingen af de to borgmestre ønsker at forholde sig til, om der er store eller små potentialer for effektiviseringer i de mange kommuner, som ifølge benchmarkene klarer sig dårligere. Begge borgmestre fremhæver, at de fokuserer på at drive deres egen kommune. Lejre: Enten er jyderne dygtige til alt, eller også er der fejl i parametrene Lejre er den kommune, som ud fra resultaterne i benchmarkene klarer sig dårligst. Borgmester Carsten Rasmussen (S) vil ikke underkende, at Lejre blandt andet skal arbejde med at begrænse kommunens sygefravær. Men han hæfter sig også ved, at Lejre målt på de rå resultater ofte ligger pænt placeret. Men på grund af kommunens generelt gode rammevilkår ender kommunen med langt dårligere resultater i benchmarkene. “På nogen af områderne ligger vi faktisk ret fornuftigt, hvis man ranglister kommunerne ud fra de faktiske tal. Men så ryger vi helt ned i bund, når man lægger kriterierne fra benchmarkene ind over. Så derfor vil jeg godt stille spørgsmål ved de kriterier. Det slår mig, at du skal langt ned af listen, før der kommer nogen sjællandske kommuner. Så enten er jyderne bare dygtige til alt – eller også er det fordi de rammevilkår, man lægger ind, ikke svarer til den virkelige verden,” siger Carsten Rasmussen. Økonomi- og Indenrigsministeriet Benchmarkingenhed påpeger i alle analyser, at “benchmarkingindikatoren er et estimeret tal, der er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Det betyder, at der ikke skal tolkes for håndfast på den præcise placering af kommunerne.” Fremfor at rangere kommunerne med eksakte placeringer vælger Benchmarkenheden derfor at inddele dem i kvintiler, således at der kun skelnes mellem kommuner, som ligger i den bedste femtedel, næstebedste femtedel og så videre. Benchmarkenheden tillægger dog de konkrete resultater så meget vægt, at der i alle rapporter er top 10 og bund 10.