Selvom rekordmange danskere er en del af arbejdsstyrken, så står det bestemt ikke lige godt til i alle landets kommuner. Mens det på landsplan er 79 procent af de 16-64 årige, der regnes som en del af arbejdsstyrken i 2021, så gælder det kun for 69 procent i Lolland Kommune.

Helt omvendt står det til i Egedal Kommune, hvor 86 procent af de 16-64 årige er en aktiv del af arbejdsstyrken. Det skriver NB-Økonomi.

Tallene stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som netop er udkommet for 2021. Statistikken er en grundig gennemgang af den danske arbejdsstyrke, og anses normalt som den mest præcise opgørelse af arbejdsstyrken i Danmark, ligesom den benyttes i en række af udligningssystemets parametre.

Hvis en stor del af befolkningen er udenfor arbejdsstyrken så betyder det, at kommunen typisk vil have høje udgifter til ydelser, lave skatteindtægter, vanskelig rekruttering og det vil generelt ramme kommunens økonomi hårdt.

Tallene viser, at der er særlig grund til bekymring i Lolland Kommune, mens en række syd- og vestsjællandske og fynske kommuner også har en arbejdsstyrke, der forholdsmæssigt ligger en del under landsgennemsnittet.

Også de store studiebyer Aarhus, Aalborg, Odense og København har en lavere arbejdsstyrke end landsgennemsnittet, men her hænger det i høj grad sammen med, at studerende som udgangspunkt ikke tæller med i arbejdsstyrken, og derfor stikker de fire kommuner en del ud, når man kigger på Danmarkskortet.

Mange jyske kommuner i top

I den modsatte ende af skalaen er det især de vest-midt- og østjyske kommuner samt kommunerne rundt om København, der har den højeste andel af befolkningen i arbejdsstyrken. Egedal helt i top forfølges skarpt af Allerød, Solrød, Vallensbæk, Favrskov, Rebild, Dragør og Skanderborg, der alle ligger på en erhvervsfrekvens på 84 procent eller derover.

Erhvervsfrekvensen er målet for andelen af alle 16-64-årige, der enten er i lønnet beskæftigelse, eller er arbejdsløse og vurderet jobklar. Den måler med andre ord arbejdsstyrken i procent af den samlede befolkning og siger dermed hvor stor en andel af befolkningen, der i dag er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet. Når erhvervsfrekvensen på landsplan er 79 procent blandt de 16-64 årige, så betyder det samtidig, at 21 procent af befolkningen står udenfor arbejdsstyrken.

Her er de største undergrupper de studerende, førtidspensionister, personer på kontanthjælp, som ikke er jobklar samt personer på efterløn.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Ser man på beskæftigelsesfrekvensen, er det geografiske mønster stort set magen til erhvervsfrekvensen. Beskæftigelsesfrekvensen er alene et mål for andelen af 16-64-årige, som er i lønnet beskæftigelse. Forskellen mellem erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen er dermed udtryk for arbejdsløsheden, da de jobparate arbejdsløse er eneste forskel mellem de to opgørelser.

Beskæftigelsesfrekvensen er ligesom erhvervsfrekvensen markant lavest på Lolland, hvor det næsten er præcis to tredjedele af befolkningen der er i beskæftigelse, mens en tredjedel af befolkningen står udenfor beskæftigelse.

Egedal og Allerød har til gengæld byttet plads i toppen af listen, hvor Allerød Kommune har landets højeste beskæftigelsesfrekvens på 84,3 procent.

Med til historien hører, at både beskæftigelsesfrekvensen og erhvervsfrekvensen i størstedelen af landets kommuner er på sit højeste niveau nogensinde. Dermed går det fremad med både arbejdsstyrken og beskæftigelsen i de fleste kommuner. Det gælder også eksempelvis Lolland Kommune, der tilbage i 2012 havde en beskæftigelsesfrekvens på blot 60,7 procent.