Beskæftigelsen i Danmark er nu så høj, at hele 82 af landets 98 kommuner har den højeste andel af befolkningen mellem 16 og 64 år i beskæftigelse, siden kommunerne blev stiftet i deres nuværende form i 2007. Det skriver NB-Økonomi.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som netop er udkommet for 2021. Siden sidste år er endnu flere kommet i beskæftigelse, så der er med al sandsynlighed flere kommuner, der i skrivende stund har slået beskæftigelsesrekord end de kommuner, der indgår i Danmarks Statistiks opgørelse.

Tallene viser, at langt de fleste kommuner nu er nået op over niveauet før finanskrisen, hvor der var stort tryk på arbejdsmarkedet, og der nærmest ikke var nogen arbejdsløshed.

På tværs af landet tog arbejdsmarkedet ellers et dyk i årene efter, hvor beskæftigelsesfrekvensen for de 16-64-årige i 2012 nåede ned på 71,3 procent. I 2021 var den helt oppe på 77,1 procent, hvor toppen i 2008 var på 76 procent.

Beskæftigelsesfrekvensen er et mål for, hvor stor en andel af befolkningen mellem 16 og 64 år, som er i lønnet beskæftigelse i løbet af et år. De største undergrupper, som står udenfor beskæftigelse er, desuden arbejdsløse, førtidspensionister, studerende, kontanthjælpsmodtagere, som ikke er jobparate samt personer på efterløn.

De 16 kommuner, som ikke slog beskæftigelsesrekord i 2021 ligger spredt jævnt udover landet, hvor blandt andet Lyngby-Taarbæk, Glostrup, Kalundborg, Nordfyns, Viborg og Varde kommuner er at finde på listen.

De har alle det tilfælles, at den højeste beskæftigelsesfrekvens blev målt i 2008, som også var den hidtidige rekord på landsplan. Kun Læsø Kommune stikker ud med den højest målte beskæftigelsesfrekvens i 2019.

Desuden er det fælles for næsten alle kommuner, at de i 2021 ligger under et procentpoint fra rekorden i 2008. Altså er der fremgang for beskæftigelsen i hele landet, men de 16 kommuner fortsat mangler lidt for at nå rekordhøj beskæftigelse.

Men selvom det går fremad over hele landet, er der fortsat markant forskel på både beskæftigelsegraden og arbejdsstyrken på tværs af landets kommuner, som du kan læse mere om i en særskilt artikel.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Da arbejdsstyrken og beskæftigelsen følges pænt ad, især i en tid med lav ledighed, er det mange af de samme kommuner der går igen, når man kigger på erhvervsfrekvensen i stedet. Erhvervsfrekvensen er et mål for arbejdsstyrken, og den inkluderer - i modsætning til beskæftigelsesfrekvensen - også arbejdsløse, som er vurderet jobklar.

Her har 81 kommuner den højeste erhvervsfrekvens siden kommunalreformen. I 2021 lå tallet på landsplan på 79 procent af de 16-64-årige, som er en del af arbejdsstyrken. Det er altså markant flere end i 2014, hvor det blot var 74,7 procent af aldersgruppen, der var en del af arbejdsstyrken.

Se på kortet herunder, hvor højt erhvervsfrekvensen ligger i din kommune, samt hvornår kommunen har haft den laveste erhvervsfrekvens siden kommunesammenlægningen i 2007.