På rådhuset i Hedensted Kommune har politikerne valgt at skille sig af med kommunaldirektøren. Det kan blive en bekostelig affære, mener lokale medier.

På rådhuset i Hedensted Kommune har politikerne valgt at skille sig af med kommunaldirektøren. Det kan blive en bekostelig affære, mener lokale medier. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Gyldent håndtryk til kommunaldirektør vækker lokal opsigt

Det kan sende et forkert signal til kommunens borgere, når en kommunaldirektør bliver gået før tid. Fratrædelsesordninger i millionklassen ligger langt fra den hverdag, som kommunens borgere lever med, skriver lokale medier.

Udgivet: 04/11/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Sidst i oktober besluttede Økonomiudvalget i Hedensted Kommune på et ekstraordinært møde, at man har behov for en anden profil som kommunaldirektør og sendte derfor Steinar Eggen Kristensen hjem og fritog han fra posten, som han har bestredet i fem år.

Læs også:
Hedensted siger farvel og tak til kommunaldirektøren

Nu har den lokale presse sat fokus på den fratrædelsesaftale, der følger i kølvandet på den endelige beslutning, der skal gøre gøre fritagelsen permanent. Den endelig beslutning ventes truffet på et byrådsmøde 30. november.

Horsens Folkeblad har regnet sig frem til, at det vil koste kommunekassen et sted mellem to og fire millioner kroner i gyldent håndtryk med den snart forhenværende kommunaldirektør.

Steinar Eggen Kristensen får som minimum til en godtgørelse svarende til 12 måneders løn, som er et standardvilkår aftalt mellem KL og fagorganisationerne ved fyring. Derudover følger et individuelt forhandlet opsigelsesvarsel, som typisk strækker sig mellem seks måneder til et år med løn, skriver avisen.

Og det kolliderer med, at et flertal af politikerne i Hedensted netop har hævet skatten samt vedtaget en lang række besparelser for at få kommunens økonomi til at hænge sammen i budget 2023.

Men timingen af fyringen og de medfølgende udgifter vil borgmester Ole Vind (V) dog endnu ikke at forholde sig til.

"Lige nu pågår der en forhandling, så det vil være utidigt af mig på nogen måde at diskutere et personaleanliggende offentligt," siger Ole Vind til Horsens Dagblad.

Flere gange tidligere har det været fremme, at topdirektører har ordninger, der er noget mere indbringende end hos den almene lønmodtager.

Men både fagforeninger og KL forsvarer de lukrative ordninger med, at det i kommunaldirektørernes tilfælde er et værn mod skiftende borgmestre.

Samtidig er der tale om et komplekst job med ansvar for milliardbudget og tusindvis af ansatte. Det er et grundvilkår med de gode fratrædelsesordninger, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at tiltrække de bedst egnede kandidater til jobbet, mener KL og fagforbund som Djøf.

Læs også:
Fyringssæson for kommunaldirektører: 'Ny profil søges'
Læs også:
Fyret kommunaldirektør får to millioner kroner

Sidst opdateret: 04/11/2022 - 10:38

Emner: Hedensted Kommune, Kommunaldirektør

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]