Kommunaldirektør Jan Lysgaard fortæller til Sn.dk, at man i Kalundborg vil satse meget på unge og udlændinge, når det gælder rekruttering og fastholdelse.

Kommunaldirektør Jan Lysgaard fortæller til Sn.dk, at man i Kalundborg vil satse meget på unge og udlændinge, når det gælder rekruttering og fastholdelse. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommune vil satse på unge og udlændinge for at skaffe hænder nok

De unge skal tidligt gøres bevidste om mulighederne for at arbejde i kommunen, og så skal døren åbnes helt op for udenlandsk arbejdskraft. Sådan er planen i kommune, der ligesom andre frygter graverende mangel på arbejdskraft.

Udgivet: 02/11/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Ligesom i de fleste andre kommuner bøvler man i Kalundborg Kommune med, hvordan man fremover skal finde nok sosu'er, pædagoger og andre fagfolk. Og i Kalundborg er noget af svaret, at der skal satses mere på unge og udlændinge.

Det fremgår af en artikel på Sn.dk. Mediet har talt med kommunaldirektør Jan Lysgaard om et forslag, som nu er på vej fra samarbejdsorganet Hovedudvalget til Økonomiudvalget i den nordvestsjællandske kommune. Efter et års arbejde er man nemlig i Hovedudvalget blive enige om, hvad kommunen strategisk kan gøre for at undgå stor mangel på faglærte.

Ifølge Sn.dk vil man i Kalundborg primært satse på fire tiltag: 1) Onboarding (modtagelse af nye medarbejdere) og fastholdelse , 2) Branding, 3) De unge og 4) Udenlandsk arbejdskraft.

Se NB-Kommunes tema om rekruttering

Angående de unge så handler det om for kommunen så tildigt som muligt at øre teenagerere interesseret i de job- og karrieremuligheder, der er i kommunen. Det betyder blandt andet, at man skal sikre at elever i udskolingen er klar over, at de kan komme i erhvervspraktik hos kommunen, skriver Sn.dk.

Derudover skal det sikres, at så mange studerende som muligt, særligt på velfærdsuddannelserne, kan komme i praktik i Kalundborg Kommune i løbet af deres studietid. Kommunen vil lave et samarbejde med 10. klassecenteret, så man fremover kan få eleverne derfra i praktik på særligt ældre- og sundhedsområdet samt børne- og ungeområdet.

Udenlandsk arbejdskraft er man ikke bange for i Kalundborg - snarere tværtimod. Faktisk fremgår det at oplægget ifølge Sn.dk, at der skal satses mere på at få udlændinge til at tage en tørn i Kalundborg.

"Jeg tror, at de fleste efterhånden har fået den erkendelse, at vi står i en situation, hvor vi bliver nødt til at fokusere på udlandet for at få den nødvendige arbejdskraft," siger Jan Lysgaard til Sn.dk..

Det betyder blandt andet, at virksomhederne i kommunen i højere grad skal understøttes i at ansætte udlændinge. Det skal blandt andet ske ved, at der udarbejdes materiale, som virksomhederne kan tage med på jobmesser i udlandet, så potentielle tilflyttere får de relevante informationer om bosætnings- og jobmuligheder i Kalundborg Kommune.

Sidst opdateret: 01/11/2022 - 16:37

Temaer: Arbejdskraftmangel, Rekruttering

Emner: Rekruttering, Kalundborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]