En mørk sky hænger over ældreplejen i de fleste kommuner: Den tiltagende mangel på hænder gør det til en udfordring at give svagelige ældre en anstændig hjælp. Og prognoserne for personaledækningen er dystre.

På den baggrund skal pårørende og frivillige mere på banen i ældreplejen. Der er brug for en gennemgribende kulturforandring i synet på omsorg for ældre.

Sådanne tanker gør Greves borgmester Pernille Beckmann (V) sig. Og tankerne bygger på en god del indsigt: Blandt andet fra dagligdagen som borgmester i Greve syd for København og fra sit tidligere virke som sosu-hjælper, sosu-assistent og leder i ældreplejen.

"Her i Greve er niveauet for rengøringshjælp pinlig. Vi giver 30 minutter hver 3. uge. På den tid kan man jo ikke nå ret meget. Folk skulle næsten blive pålagt at prøve det af hjemme hos sig selv for at forstå, hvor lidt rengøring det er," fortæller Pernille Beckmann i et interview med NB-Kommune.

Hun lægger ikke skjul på, hvor udfordret hjemmeplejen er på grund af mangel på arbejdskraft:

"Vi kan jo i sommerferieperioder tydeligt se, hvor svært det er at få vagtplanerne til at hænge sammen," siger Pernille Beckmann og uddyber:

"Da jeg arbejdede som først sosu-hjælper og senere sosu-assistent, kunne der godt være nogle minutter til at drikke kaffe med de ældre. Og i nogle hjem gjorde jeg rent hver uge. Det er jo gået støt ned ad bakke siden da."

Manglen på hænder går ikke væk

Selvom der måske opstår politisk vilje til større import af arbejdskraft, og at der bliver uddannet flere sosu'er, så vurderer Pernille Beckmann, at efterspørgslen på sosu'ere i årene frem vil være langt større end udbuddet.

"Prognoserne peger i retning af stor mangel på arbejdskraft, og jeg tror ikke på, at det løser sig i de næste mange år. Vi taler meget om mangel på sosu’er, men det gælder jo også blandt andre pædagoger, brandmænd - og om få år nok også jurister. Vores velfærd er i den grad udfordret," siger Pernille Beckmann.

Familien skal mere på banen

Både de ældre og deres pårørende forventer i dag, at kommunerne sørger for alt vedrørende ældre - altså at kommunen er 'omsorgsperson'. Men med blandt andet manglen på sosu'er in mente, så skal der ændres på befolkningens forventninger til ældreplejen, hvis det står til Pernille Beckmann.

"Der bør følge en forpligtelse med over for ens gamle forældre. Når de for eksempel har kørt dig til håndbold og støttet dig på mange andre måder, da du var ung, jamen så må du også hjælpe dem, når de bliver svagelige. Det at være i familie med hinanden, det giver for mig at se en særlig forpligtelse," siger Pernille Beckmann og fortsætter:

"Vi skal på en eller anden måde tilbage til fortiden. Altså tilbage til en tid hvor almen menneskelig omsorg var noget, man anså som en naturlig del af det at være i familie eller bo i et område."

"Vi er blevet meget egocentrerede individer, og kommunen er blevet omsorgsperson. Hvis man synes, at ens gamle far eller mor ikke får hjælp nok, så klager man til kommunen. Man overvejer ikke, om man selv kan bidrage med noget."

- Men pårørende, som har fuldtidsarbejde og mange andre pligter, vil da ikke uden videre finde sig i, at de skal bruge mere af deres kostbare fritid på at tage sig af deres gamle mor eller far?

"Denne her undskyldning fra pårørende om, at ’jeg har ikke tid’, den holder ikke. Det er et spørgsmål om prioritering. For hvis folk synes, at noget er vigtigt nok, så kan de som regel godt finde tid til det - eksempelvis at se en fodboldkamp eller gå til en koncert."

For Pernille Beckmann er der også en god portion Venstre-ideologi i at forlange mere af de pårørende:

"Vi har et af verdens højeste skattetryk. Og det er som om, at ingen politikere tør sige, hvornår ’nok er nok’ med stigninger i skatten. Man kan jo bare se her i valgkampen, hvordan alle vil give borgerne mere af det hele," siger Pernille Beckmann og fortsætter:

"I stedet for bare at sætte skatten op, må vi selv i højere grad i arbejdstøjet."

Der skal individuelle løsninger til

For at få ældres børn og andre pårørende mere på banen, skal der ændres på, hvordan ældrepleje visiteres.

"Udgangspunktet for visitering i ældreplejen er i dag i høj grad, hvad kommunen har på hylderne. Jeg synes, udgangspunktet i højere grad skal være: 'Hvad kan du selv bidrage med?', og ’hvad kan eventuelle pårørende bidrage med?’," siger borgmesteren og uddyber:

"Altså eksempelvis om der er nogle børn i nærheden, som kommer på besøg ofte og kan hjælpe deres gamle forældre. Eller om de ældre har en formue, som gør dem i stand til at købe sig til noget hjælp. Visiteringen skal bygge meget mere på en konkret, individuel vurdering."

- Hvis man strammer op på visiteringen og oftere siger nej til ønsker, så vil det med stor sikkerhed medføre flere klager fra borgerne. Hvordan skal det tackles?

"Ledelserne skal blive bedre til at håndtere de konflikter, som uvægerligt kommer, når ældre/pårørende får nej til hjælp. Og så må lederne tage på sig at gøre medarbejderne bedre i stand til at håndtere det, når kommunen må afvise ønsker om hjælp."

Pernille Beckmann understreger, at kommunerne fortsat skal tage på sig, at ældre uden pårørende og/eller formue får den fornødne hjælp. Med andre ord skal kommunen være garant for, at ingen ældre bliver udsat for så dårlig pleje, som det blev skildret i TV 2-dokumentaren 'Opråb fra plejehjemmet'.

Kommunen skal blive en bedre facilitator

Udover at forlange mere af pårørende til ældre er det en god idé som kommune at bakke fuldtonet op om frivilliges indsats, mener borgmesteren.

"Vi skal fra kommunens side understøtte fællesskaber meget mere. Altså vi kan jo se allerede nu, hvordan ældre kan få fællesskaber til at fungere fint, hvis vi fra kommunens side bidrager med lokaler eller med en kop kaffe."

"Vi skal facilitere det frivillig arbejde. I mange kommuner har man i dag et frivilligcenter, og i min optik, skal dens rolle være stærkere. Vi skal som kommune bidrage med vores faglighed for eksempel inden for sygepleje, men vi skal ikke tage opgaver fra frivillige, når de fint kan løse opgaven."

En anden måde at afhjælpe manglen på sosu'ere er i højere grad at tage tekniske hjælpemidler i brug.

"Der er så mange tekniske hjælpemidler, som vil kunne spare kommunerne for rigtig mange penge."

"Tag for eksempel robotstøvsugerne. Hvis jeg kunne skaffe politisk flertal for det her i Greve, så skulle alle ældre pålægges at købe en robotstøvsuger. De er jo efterhånden meget veludviklede, og så må folk leve med, at de må fjerne nogle tæpper, og at der kører en maskine rundt. Vi vil kunne spare rigtig mange hænder ved at stille så simpelt et krav."

I Varde Kommune indførte man tidligere i år et krav til ældre i hjemmeplejen om, at de skulle anskaffe sig en robotstøvsuger. Det er ikke gået stille af, og to fritvalgs-leverandører opgiver at arbejde i kommunen:

Rigide overenskomster står i vejen

På personalesiden i ældreplejen ser Pernille Beckmann også et potentiale for forbedringer:

"Vi må tage et opgør med overenskomsterne, som er alt for rigide. Medarbejderne er alt for låste til faste timetal, og hvornår de må tage ekstra-vagter."

"Jeg kan jo se, hvordan nogle af vores ansatte i Greve tager arbejde i andre kommuner – altså dobbeltjob, hvilket man ikke kan fortænke dem i, for at tjene nok til at få deres privatøkonomi til at hænge sammen."

Og så ønsker hun at give lederne i ældreplejen mere manøvrerum:

"Vi må give lederne større frihed. Og lederne må give deres ansatte større frihed."

Politiske udfordringer

Via sit virke som medlem af KL's Sundheds- og Ældreudvalg hører Pernille Beckmann en del om de overordnede udfordringer i ældreplejen. Og hun er til fulde klar over, at hvis man vil have de pårørende mere på banen og ændre på visiteringen, så bliver det ikke nemt.

- Kultur har det med at æde ønsker om forandringer til morgenmad. Hvordan vil du ændre befolkningens forventninger til ældreplejen?

"En kulturforandring kræver, at vi som politikere lige fra byråd og op til ministrene står sammen og står ved vores beslutninger. Og heldigvis er der gode eksempler på, at det faktisk kan lade sig gøre at få en ellers skeptisk befolkning til at forstå nødvendigheden af større forandringer."

"Lige nu kan vi jo se, at når folk selv mærker de stærkt forhøjede energipriser, ja så kan de også godt forstå, at kommunerne må skrue ned for varmen eller spare andre steder."