Langt størstedelen af landets kommuner står over for massive udfordringer med at rekruttere nok medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet. Faktisk drejer det sig om hele 97,5 procent af landets kommuner, der oplever, at de har problemer med at rekruttere personale nok til omsorgsfagene. Det er en stigning på omkring seks procent i forhold til forrige år.

Det viser en undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut i samarbejde med CareNet og Danish.Care. Og det seneste halve år er mere end 15.000 ledige sosu-job slået op forgæves, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Manglen på sosu'er i ældreplejen får kommuner som Lolland til at tænke kreativt. Her mangler man lige nu 90 medarbejdere i sektoren, og derfor har man sat gang i en indsats for at hente sosu'er fra Spanien, Italien og Ungarn til kommunen. Det skriver DR.

Borgmester i Lolland Holger Schou Rasmussen (S) forklarer, at der lige nu er 16 kandidater til ældreplejen, der er i gang med et intensivt dansksprogkursus i deres hjemlande. Og allerede i december er det så planen, at de 16 kommer til ø-kommunen, hvor de derefter kan begynde som sosu-medarbejdere i marts 2023.

På længere sigt håber Lollands borgmester, at udlændingene vil slå sig ned og blive ved med at arbejde i kommunen.

"Der er omkostninger med sprogskolen i indkøringsperioden. De skal også have noget løn. Så derfor koster det. Men på den lange bane kan det være en god investering," siger Holger Schou Rasmussen til DR.

Flere kommuner søger udlændinge

Også i kommunerne Sønderborg, Kolding og Esbjerg har man valgt at rekruttere over landegrænsen.

I Kolding viser kommunens beregninger, at der vil mangle 272 social- og sundhedsassistenter i 2030. Derfor har kommunen nu sammen med flere samarbejdspartnere indledt en jagt på at få flere varme hænder hertil fra udlandet. Det skriver JydskeVestkysten.

Arbejdsmarkedschef Mette Byskov siger, at man lige nu er i gang med at lægge et puslespil med mange brikker, og at og snart kommer der konkrete planer og tiltag på bordet.

"Vi kommer for eksempel til at være opsøgende i forhold til de mange udlændinge, som allerede arbejder i Kolding - det kan være en svejser hos Alfa Laval, der kører hjem i weekenderne. Han har måske en hustru i hjemlandet, og måske kan hun være interesseret i at komme hertil og få et arbejde. Så det handler om at finde ud af, hvad vi kan gøre, for at gøre Kolding attraktiv for hende, siger Mette Byskov til JydskeVestkysten.

Kolding Kommunes arbejdsmarkedsråd har bevilget 175.000 kroner til at udvikle en 'model for rekruttering, fastholdelse og bosætning af udenlandsk arbejdskraft'.

I Esbjerg satte man i sommer en kampagne i gang, som skal tiltrække tyske medarbejdere. Og det har givet pote ifølge direktør for Fritid Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen:

“Flere af de tyske ansøgere kan allerede forstå og tale noget dansk. Fordi vores sprog og kultur minder meget om hinanden, virker det til, at de hurtigt tager sproget til sig. Enkelte har allerede søgt og opnået autorisation, og i det hele taget er der tale om dygtige mennesker, som på alle måder viser, at de gerne vil Danmark – og Esbjerg,” siger Arne Nikolajsen.

Den igangværende valgkamp til Folketinget har senest fået Radikale Venstre til at foreslå, at udenlandsk arbejdskraft på området skal være med til at afhjælpe problemet. Både inden for EU og udenfor:

"Vi har et stort europæisk arbejdsmarked, og der har vi fri bevægelighed over grænser. Så det handler jo om at rekruttere nogle af dem, der måske ikke er i arbejde dér. Men jeg tror helt ærligt, at det bliver svært at hente tilstrækkelig arbejdskraft i EU til det, vi har behov for. Så dér skal vi se endnu flere steder hen," siger De Radikales formand, Sofie Carsten-Nielsen til DR.

De Radikales forslag mødes dog med en vis skepsis fra regeringspartiet Socialdemokratiet, hvor social- og ældreminister Astrid Krag er klar til drøftelser, men i øvrigt ikke mener, at udenlandsk arbejdskraft er svaret på udfordringen med de manglende hænder:

"Det store svar, det store greb, handler om at sørge for en ældrepleje, hvor arbejds- og lønvilkår gør, at folk søger faget, og når de er der, at de også bliver der," siger Astrid Krag til Ritzau.