Den partnerskabsaftale, som Lolland har fået med Indenrigs- og Boligministeriet er ifølge kommunens borgmester Holger Schou Rasmussen (S) så indholdsløs, at den "ikke er det papir værd, den er skrevet på". Det skriver NB-Økonomi.

"Den der partnerskabsaftale er ikke det papir værd, den er skrevet på, for den har ikke nogen bindinger. De ville ikke noget som helst, der forpligter andre ministerier. Så jeg sagde til ministeren: "Det her er jo ikke en partnerskabsaftale. Det er jo bare en tilskudsaftale", siger Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen til Folketidende med henvisning til, at aftalen fastslår, at kommunen hvert år fra 2022 til 2025 får et særtilskud på mindst 120 millioner kroner - i alt 480 millioner kroner på fire år.

Med udtalelsen skaber borgmesteren tvivl om en central del af fordelingen af særtilskudspuljen, hvor det netop var pointen, at en væsentlig del skulle gives til udviklingsaftaler, som skulle sikre, at de fattigste kommuner blev hjulpet ud af fattigdommen med strukturelle tiltag. Udover Lolland har Langeland og Læsø fået tilsvarende aftaler, mens Morsø er på vej til at forhandle en aftale.

Langelands borgmester Tony Hansen (SF) er ikke nær så kritisk som sin kollega på Lolland.

“Et stykke hen ad vejen har han ret, fordi der ligger meget få gensidige forpligtelser i den. Men vi har endnu ikke afprøvet, hvor meget vilje, der er til at arbejde med de konkrete tiltag - og det ser jeg frem til at afprøve. Så indtil andet er bevist tror jeg på at der vil være noget konkret gavnligt for Langeland i den aftale. Og uanset hvad, så luner pengene (det fireårige særtilskud, red.) godt i en tom kommunekasse," siger han til NB-Økonomi.

Kritik af manglende indsats om uddannelse

Borgmesteren på Lolland får opbakning fra det lokale folketingsmedlem Christian Juhl fra Enhedslisten. Han er utilfreds med, at aftalen ikke adresserer de store uddannelsesproblemer på Lolland.

Aftalen adresserer således ikke, at fem ud af otte folkeskoler er under tilsyn af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og at 44 procent af kommunens unge på 25 år ikke har en ungdomsuddannelse. Og den indeholder hverken noget om en indsats på folkeskoleområdet eller om at opbygge faglige uddannelser.

Christian Juhl har spurgt indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S), hvad årsagen er til det. Og han svarer, at:

"Kommunen prioriterer selv, hvilke tiltag den vil iværksætte, herunder hvilke som fremgår af aftalen."

Men Holger Schou Rasmussen fortæller, at den frihed på ingen måde har været styrende for, hvad der kom med i aftalen.

"Vi har sendt et langt dokument ind til ministeriet, hvor de fuldstændig har streget i det og ikke ville være med til noget som helst. Der var en masse gode idéer og tanker og ting, vi gerne ville forpligte os til. Men "Uha! Det forpligter jo andre ministerier", så det blev bare streget, streget, streget. Det eneste, jeg fik ind i aftalen, var, at der skal stå i den, at vi mødes en gang om året for at se, hvordan verden ser ud, fortæller Holger Schou Rasmussen.

/aum