Efter flere år med stor stigning i antallet af børn og unge, der har været underrettet om, har udviklingen stabiliseret sig. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

"Er mange underretninger godt? Ja, hvis der bliver handlet på baggrund af dem," siger VIVE's chefanalytiker Katrine Iversen til NB-Social og fortsætter:

"Så tyder det på, man får identificeret de rigtige børn."

Er der for få, tyder det på, der er nogle børn, man ikke får øje på. Men det er svært at fastslå, hvad der er få og mange underretninger, mener Iversen.

Ifølge Katrine Iversen er det ikke til at slå noget objektivt fast om antallet af underretninger.

En underretning er en henvendelse om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling.

De sidste tre år har antallet af børn og unge, der har været underrettet om, været mellem 77.000 og 79.000.

Det samme gør sig gældende, når man sammenligner antallet af 0 til 17-årige, der underrettes om, med alle 0 til 17-årige. Her er der også sket en stabilisering omkring 6,2 procent.

Katrine Iversen mener, at stabiliseringen måske kan være en indikation på, at almenområdet ved, hvad de skal stille op med mistrivsel. Det er bare svært at drage den konklusion.

"Hvis det, at den har stabiliseret sig, skyldes at man på almenområdet ved, hvad man skal gøre, når man opdager et barn i mistrivsel, så ville det være positivt."

Et dårligt mål

"I virkeligheden er antallet af underretninger et ret dårligt mål. Det handler ikke så meget om antal. Det handler om, der bliver lavet de rette underretninger," siger Katrine Iversen.

Derfor kigger VIVE ofte på, hvor mange af underretningerne, der egentlig bliver handlet på.

"Det er i virkeligheden et bedre mål, fordi det giver en indikation på, om det er de rigtige underretninger. At der faktisk iværksættes en indsats bagefter," siger Iversen.

I mange kommunerne har man arbejdet meget med kvaliteten i underretningerne. Det har ifølge Katrine Iversen på nogle områder været vanskeligt for almenområdet at vurdere, hvad der skal laves underretninger på.

Det kræver et godt samarbejde mellem almen- og socialområdet.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Særligt skolerne og sundhedsvæsenet underretter

Ser man på, hvem der underretter, så er der sket ændringer over tid. Generelt er det sådan, at de fleste underretninger til kommunerne kommer fra skolerne og sundhedsvæsenet.

Men fra '17 til '21 er der sket en stigning i antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet. Fra 19.200 til 26.700 i 2021.

Ser man på årsagerne til underretningerne, er det primært bekymrende adfærd fra barnet, der får sundhedsvæsenet eller skolen til at underrette.

Bekymrende adfærd fra forældrene er også en årsag til, at forskellige instanser underretter.

Fakta om underretninger

Kilde: Social- og Ældreministeriet.