Børnehaveklasseleder Marianne Giannini bukker sig ind over bordet for at hjælpe en af sine elever med at høre bogstavernes lyde i ordet Eksperimentariet.

”Hvad starter det med, kan du høre det”, spørger hun eleven, der ser ned på de tomme linjer i kladdehæftet.

”Marianne, Marianne, Marianne”, råber en af de andre i klassen.

”Marianne, Marianne, Marianne”, lyder det igen fra et andet bord.

Det er fredag formiddag på Langelinieskolen, da fagmediet folkeskolen.dk er på skolen. Børnehaveklasseeleverne sidder alle på deres pladser med deres kladdehæfter foran sig og skal skrive logbog om ”Ugens hit” - hvad der har været det bedste i løbet af den seneste uge. Nogle skriver om ”krig med bogstaver”, andre om at tegne selvportrætter, mens langt de fleste skriver om at have besøgt Eksperimentariet.

”Op med hånden”, siger Marianne Giannini til en elev.

Et stykke inde i skoleåret kan børnehaveklasseleder Marianne Giannini mærke, at hendes nye elever år for år bliver lidt mindre selvhjulpne, end de før har været. Det er, som om børnene er en smule mindre gode til at tage hensyn til de andre og indgå i klassens fællesskab. Det er en gradvis udvikling over tid, men den har taget fart efter coronaperioden. Det fortæller hun, da folkeskolen.dk/børnehaveklassen besøger hende fredag formiddag i klasselokalet, der er udsmykket med en guirlande med laminerede dyr, tegninger og farverige plakater med ugedage og måneder.

”Børnene kommer i skole lidt mere selvcentrerede, end de plejer at være”, siger Marianne Giannini til folkeskolen.dk

”Vi oplever børn, der har sværere ved at stå i kø og vente til det bliver deres tur, når de skal sige noget. Og det er også, som om de har lidt sværere ved at tage hensyn til de andre i sociale lege. De bliver meget kede af det, hvis de taber og meget kække, når de vinder”, fortæller børnehaveklasselederen.

Flertal oplever mindre parate børn

Og Marianne Giannini er langt fra den eneste.

I en ny spørgeskemaundersøgelse om skolestart og færdigheder fra Danmarks Lærerforening svarer 44 procent at børnehaveklasselederne, at børnene er ”mindre klar” til at komme i skole end for fem år siden, mens 14 procent svarer, at børnene er ”meget mindre klar”. Det skriver folkeskolen.dk.

Undersøgelsen bygger på svar fra i alt 918 børnehaveklasseledere ­- hvoraf 77 procent har været børnehaveklasseleder i mere end fem år - og er foretaget i perioden fra den 10.-21. juni i år.

91 procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at det er især er sociale færdigheder såsom at vente i kø, danne venskaber og tage hensyn til andre børn, der mangler hos nogle børn i klasserne.

62 procent vurderer, at det er personlige færdigheder som selvværd, gåpåmod og nysgerrighed, mens 32 procent oplever, at nogle børn mangler motoriske færdigheder i forhold til deres klassekammerater.

”De er ikke så motorisk skarpe, som de var på et tidspunkt, både i forhold til grov- og finmotorik. Der er flere, der holder dårligt på blyanten, når jeg modtager dem, men det gælder også sådan nogle ting, som at kaste og gribe, slå kolbøtter og at lege simple udelege, hvor man skal løbe stærkt”, fortæller Marianne Giannini.

Regitze Flannov, der er formand for undervisningsudvalget ved Danmarks Lærerforening, ser med bekymring på undersøgelsen og er ligesom Marianne Giannini bange for, at det kan komme til at følge dem senere i deres skoleforløb.

”Hvis barnet får flere benspænd, når de starter i skole, kan det være, det er noget, man også skal arbejde med senere hen i skoleforløbet, men det er også klart, at når børnehaveklasselederne i højere grad skal bruge resurser på at arbejde med basale færdigheder som at vente til det bliver ens tur, lytte, spørge og være i det skolens fællesskab, så er der selvfølgelig nogle andre faglige ting man må vente med,” siger hun.

Har negativ effekt på den lange bane

En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) om trivselsudfordringer ved skolestart, slog i 2019 fast, at ”sammensatte udfordringer ved skolestart har en tæt sammenhæng med børnenes uddannelses- og beskæftigelsessituation på den lange bane.”

Undersøgelsen viser eksempelvis, at børn, der ikke har mødt udfordringer ved skolestart har 19,7 procentpoint større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse, når man sammenligner med børn, der har mødt tre eller flere udfordringer ved skolestart.