Mistrivsel blandt unge er blevet et samfundsproblem i alle landets kommuner. Odense Kommune vil nu øge mulighederne for hjælp og overblik.

Mistrivsel blandt unge er blevet et samfundsproblem i alle landets kommuner. Odense Kommune vil nu øge mulighederne for hjælp og overblik. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Byråd vil unges mistrivsel til livs

I Odense Kommune er man blevet enige om at der skal etableres mere gratis psykologhjælp og et bedre overblik over de allerede mange eksisterende tilbud til unge i mistrivsel. Men økonomien er endnu ikke på plads.

Udgivet: 23/09/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Borgmester og rådmænd i Odense Kommune er sammen blevet enige om et forståelsespapir, der skal sætte gang i at bekæmpe et stigende problem med unge i mistrivsel. Det er et samfundsproblem, der går igen i de fleste af landets kommuner.

Toppolitikerne vil bringe ventetiden til gratis psykologhjælp ned, ligesom det skal være nemmere for den unge at finde rundt i de eksisterende tilbud, der allerede findes i kommunen. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Bag forståelsespapiret er borgmester Peter Rahbæk Juel (S), sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K), beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt (V), børn- og ungerådmand Susanne Crawley (R) og ældre- og handicaprådmand Brian Dybro (SF).

"Det her er et solidt skridt for at sikre de unge bedre trivsel. Det er det første skridt, men ikke det sidste skridt," siger Peter Rahbæk Juel til Fyens Stiftstidende.

Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose fremhæver, at kommunens eksisterende tilbud om gratis psykolog er så efterspurgt, at ventelisten er blevet alt for lang, og at tilbuddet nu skal udvides.

"Det er typisk her og nu, at man har brug for psykologhjælp, og så duer det ikke, at man skal vente flere måneder," siger Tommy Hummelmose.

Han er selv blevet overrasket over, hvor mange tilbud der findes indenfor kommunegrænsen. Det drejer sig om 65 forskellige tilbud om psykologhjælp med mentale udfordringer, siger han til Fyens Stiftstidende.

"Jeg vidste faktisk ikke selv, at der var så mange tilbud. Jeg har i månedsvis gået rundt og sagt, at der var omkring 30," siger Tommy Hummelmose.

Der er endnu ikke afsat penge til indsatsen. Det bliver en del af de igangværende budgetforhandlinger.

Sidst opdateret: 23/09/2022 - 09:28

Temaer: Budgetter, Psykiatri

Emner: Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg og borgmester i Odense

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]