Umiddelbart kan det undre, at finansminister Nicolai Wammen (S) og regeringen kort før et folketingsvalg afviser KL's krav om fuld dækning for stigende priser, og dermed udløser en runde af kommunale besparelser både i efteråret 2022 og i de netop vedtagne budgetter for 2023.

Forklaringen skal formentligt findes i det forhold, at Finansministeriet allerede har indregnet besparelsen ved den manglende prisregulering af de kommunale budgetter i finansloven for 2023 og de økonomiske opgørelser.

Det betyder på almindeligt dansk, at det vil medføre en synlig lempelse af finanspolitikken, hvis regeringen giver kommunerne og regionerne kompensation for de uventede høje prisstigninger. En lempelse af finanspolitikken vil ikke alene skærpe kritikken fra blandt andet Nationalbanken, men også sætte yderligere fart i den inflation, som truer med at udløse en decideret recession.

Dermed er finansministeren populært sagt fanget i et krydspres mellem regeringens velfærdsdagsorden og ønsket om at føre en stram og ansvarlig økonomisk politik.

Umiddelbart er der ikke nogen nem vej ud af det krydspres for finansministeren og regeringen.

I det splitsekund finansministeren endeligt bekræfter, at regeringen ikke vil hæve kommunernes serviceramme, så vil mange byråd begynde at melde ekstraordinære besparelser ud. Og selvom 1,4 milliard kan synes af lidt sammenlignet med den samlede serviceramme på cirka 270 milliarder kroner, så vil en stor del af besparelserne ramme de store velfærdsområder.

Kritikken mod regeringen for at svigte dens velfærdsløfter vil formentligt bare eskalere og være et stærkt argument mod regeringen i den forestående valgkamp.

Modsat kan finansministeren være lige så sikker på, at i det splitsekund han løftede kommunernes serviceramme, så vil kritikken fra økonomer og blå partier hagle ned over ham og regeringen om, at regeringen med en slap finanspolitik er skyld i den stigende inflation.

Og i den sammenhæng er det ikke nogen hjælp for finansministeren, at Nationalbanken onsdag har rettet en relativ hård kritik mod regeringens økonomiske politik.

KL vil tvinge regeringen til at tage ansvar for nedskæringer i velfærd

Alt peger på, at regeringen vil stå fast på den udmelding, som er kommet fra indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S), som klart har afvist at lempe servicerammen.

Netop Rabjerg har vist sig som en meget driftssikker minister, og derfor tyder alt på, at han har clearet sine udtalelser med finansministeren.

Derfor peger mest på, at kommunerne må indstille sig på at gennemføre endnu en runde besparelser og endnu en runde af konflikt med regeringen om, hvem der har ansvaret for nedskæringerne.

Umiddelbart kunne regeringen håbe på, at vælgerne ikke forstår sammenhængen mellem den manglende prisregulering og de kommende besparelser.

Men så let slipper regeringen formentligt ikke. KL-formand Martin Damm har uden at møde andet end opbakning i sit bagland meget bastant krævet, at regeringen enten giver kommunerne fuld dækning for priserne eller erkender, at det vil få betydning for velfærden.

Det store spørgsmål er derfor, om finansministeren vælger at hive plasteret af i et hug og ganske enkelt erkende, at kommunerne må skære i velfærden for at yde deres bidrag til at bremse inflationen, eller om regeringen foretrækker en længere konflikt med kommunerne og landets borgmestre.