Det er ifølge en undersøgelse blandt Kommunaldirektørforeningens medlemmer ikke tilfældigt, at landets lokalmedier er fyldt med artikler om kommuner, som er i gang med at gennemføre ekstraordinære nedskæringer i det budget, som er mindre end fire måneder gammelt. Det skriver NB-Økonomi.

Næsten otte ud af ti (77 procent) medlemmer af kommunaldirektørforeningen svarer i en rundspørge, at deres kommunes budget enten er i høj grad eller meget høj grad er ramt af det pres på 2023-budgettet. 49 ud af foreningens 120 medlemmer har svaret på rundspørgen.

"Det kan se lidt underligt ud, at det budget vi vedtog i oktober allerede er under massivt pres. Er alle kommunale administrationer og byråd pludseligt blevet dårligere til at lave lave budgetter, eller er det sket noget strukturelt?," siger formanden for Kommunaldirektørforeningen Niels Aagesen.

Undersøgelsen viser, at mens kommunaldirektørerne kun i cirka 16 procent af kommunerne oplever, at direktionen får ansvaret for budgetproblemerne, så giver byrådene i lige godt 50 procent af tilfældene strukturelle problemer skylden.

"Det er glædeligt, at der er en generel forståelse for, at kommunerne er under et stort strukturelt pres, fordi vi ikke får finansieret opdriften på især det specialiserede socialområde men også andre områder fra staten," siger Niels Aagesen.

Hver fjerde kommune forventer at genåbne budgettet for 2023

Ifølge undersøgelsen er det kun hver tiende kommune, som har gang i en proces, som kommunaldirektørerne vil betegne som en genåbning af budgettet, men derudover regner hele 20 procent med at blive tvunget til det senere på året.

Forskellen mellem de 30 procent som enten har eller forventer at åbne budgettet, og de 50 procent som i høj eller meget høj grad er ramt af budgetproblemerne, kan skyldes, at mange kommuner er meget forsigtige med at bruge ordet "genåbning af budget" om en ekstraordinær sparerunde på budgettet.

"Det skyldes formentligt, at mange vil forsøge at undgå, at byrådet ønsker at diskutere hele budgettet igen, og derfor vil man hellere bruge andre ord," siger Niels Aagesen.

Grønthøsteren er kørt i garage - nu gælder det større tilpasninger

Et af de interessante svar i undersøgelsen er, at den klassiske grønthøster - altså at man pålægger alle områder en procentuel besparelse - kun bliver brugt til at håndtere den aktuelle budgetkrise i omkring hver ottende kommune, mens otte ud af ti kommuner i stedet arbejder med målrettede besparelser.

Niels Aagesen kan godt frygte, at de omfattende besparelser på velfærden i landets kommuner vil komme bag på regeringen.

"Jeg kan godt frygte, at regeringen tror vores budgetproblemer skyldes mange kommunikationsmedarbejdere, men vi har ikke ligesom i staten ansat en masse spindoktorer, som render rundt og leger mørkets fyrster," siger han.

"Hos os laver kommunikationsmedarbejderne konkret borgerinformation eksempelvis om korrekt sortering af affald, ældreaviser med information til de ældre og mange andre former for direkte borgerrettet information, som jo er den del af vores kerneopgave," siger formanden for kommunaldirektørerne."