
20 kvinder og mænd fra hele EU har ansøgt om at blive uddannet indenfor Lolland Kommunes ældrepleje, som du også har besøgt. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Kommune inviterer udlændinge til job i ældreplejen
Lolland Kommune ser ud over landets grænser for at finde varme hænder til ældreplejen. De første udlændinge er nu i gang med et online dansk-kursus, inden de endelig beslutter sig for, om de vil flytte til Danmark.
Udgivet: 08/09/2022
Lolland Kommune har tænkt ud over landets grænser for at finde interesserede, der har mod på at flytte til kommunen, tage et dansk-kursus og en uddannelse som sosu-medarbejder.
I august blev 20 udvalgte kvinder og mænd mellem 18 og 50 år inviteret til at se nærmere på forholdene og høre nærmere om mulighederne. Ansøgerfeltet var på omkring 120, og de kom fra flere forskellige EU-lande som Italien, Ungarn, Irland, Spanien, Grækenland og Rumænien. Det skriver Folketidende.
Leder af Personlig & Praktisk Hjælp, Inge Kromann Hansen, er forsigtig optimist og håber på, at man ud fra de besøgende kan ende med at ansætte 15-18 nye sosu'er.
"Jeg har en god mavefornemmelse. De vil os gerne," siger Inge Kromann Hansen til Folketidende.
Men inden da skal kandidaterne gennemføre et online danskundervisning i tre måneder i hjemlandet, indtil de vender tilbage i december, hvor endnu et dansk-kursus venter i 37 timer om ugen i tre måneder foruden en ansættelseskontrakt.
Lolland Kommune mangler op mod 100 medarbejdere i ældreplejen.
Se NB-Kommunes tema om rekrutteringSidst opdateret: 07/09/2022 - 20:37
Temaer: Arbejdskraftmangel, Rekruttering
Emner: Ældrepleje, Lolland Kommune







































