I Vallensbæk Kommune skal det være slut med kommunale overvågningskameraer af mærket Dahua. Det har kommunalbestyrelsen besluttet. Inden for to år skal kameraerne fjernes, fordi de udgør en risiko for kinesisk masseovervågning.

I Vallensbæk Kommune skal det være slut med kommunale overvågningskameraer af mærket Dahua. Det har kommunalbestyrelsen besluttet. Inden for to år skal kameraerne fjernes, fordi de udgør en risiko for kinesisk masseovervågning. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kommune beslutter at fjerne kinesisk produceret overvågning

Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune har besluttet at fjerne kinesiske producerede overvågningskameraer, der potentielt set udgør en risiko for masseovervågning.

Udgivet: 02/08/2022

Caroline Ryberg Albæk

Researcher

Del artiklen:

I Vallensbæk skal kommunale overvågningskameraer af mærket Dahua fjernes, fordi de udgør en risiko for kinesisk masseovervågning. Udover at ville fjerne kameraerne sætter kommunen også en stopper for, at der fremover købes kinesisk produceret overvågningskameraer.

Det har kommunalbestyrelsen besluttet på et lukket møde.

Politiets Efterretningstjeneste foretog i slutningen af 2021 en risikovurdering af overvågningskameraer af mærket Hikvision og Dahua. Udmeldingen fra PET lød, at man bør udvise tilbageholdenhed med at bruge kinesisk overvågningsudstyr, når det anvendes til systemer, der er internetforbundne.

Det fik Dansk Folkeparti i Vallensbæk til at stille et forslag om at nedtage de kameraer i Vallensbæk, som er lavet af kinesiske producenter og som mistænkes for at kunne transportere data fra Danmark til de kinesiske myndigheder. I en artikel fra Sn.dk fortæller Kenneth Kristensen Berth (DF), at alle partier i kommunalbestyrelsen stemte for DF's forslag, så kameraerne af mærket Dahua fjernes i løbet af en toårig periode.

Bekymret for kinesisk masseovervågning

Ejer af cybersikkerhedsvirksomheden CSIS Peter Kruse, har tidligere udtalt til DR, at de kinesiske kameraer udgør en risiko.

"Lige præcis på dette punkt er der grund til at være bekymret for, at kineserne laver masseovervågning, også på dansk jord, fordi vi bruger kinesisk teknologi. Bekymringen går på, hvilke data der bliver transmitteret tilbage til Kina i krypteret form," sagde han til DR.

Tilbage i februar skrev Berlingske, at flere af landets kommuner har opsat mange overvågningskameraer fra kinesiske producenter. Men fordi nogle af kameraerne frygtes af have 'digitale bagdøre', er flere kommuner skeptiske i forhold til at beholde udstyret.

I april skrev TV2 Lorry, at også Frederiksberg Kommune har kommunale kameraer fra kinesiske producenter. Det fik De Konservative på Frederiksberg til at ytre, at kameraerne skulle fjernes øjeblikkeligt.

"Vi har været alt for naive i alt for mange år i forhold til Kina og deres interesse i at overvåge her. Flere sikkerhedseksperter påpeger, at de her kameraer er problematiske, så jeg finder det uacceptabelt, at vi som kommuner har så mange sat op. De skal pilles ned," sagde Anders Storgaard (K), kommunalpolitiker og bestyrelsesmedlem i Dansk Kina-Kritisk Selskab til TV 2 Lorry.

Sidst opdateret: 02/08/2022 - 09:50

Emner: Frederiksberg Kommune, Vallensbæk Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]