Kommunaldirektører bliver i stigende grad fanget i et krydspres mellem politikere, borgere, medier og deres egen faglighed. Og der skal leveres på alle fronter i et hurtigere tempo. Og som en ekstra ’bonus’, skal man som øverste leder vænne sig at sidde mere usikkert i stolen.

Den halvgiftige cocktail bliver serveret af et panel af ledelses-eksperter og kommunaldirektører på Folkemødet på Bornholm. Under en debat om forandringens vinde i kommunaldirektør-kontorerne bliver der ikke lagt fingre imellem.

”Kommunaldirektørerne står i en hverdag, hvor meget skal gå hurtigere end tidligere. Svar til politikere skal leveres hurtigere, og der skal formuleres politisk tilskårne beslutninger hurtigt. Kildne sager kan eksplodere i løbet af en dag på de sociale medier, og der skal ageres kvikt,” konstaterer Tomas Therkildsen, som er adm. direktør for Djøf og tidligere kommunaldirektør i Næstved og Vordingborg.

Det opskruede tempo i kommunaldirektørens hverdag står ikke helt mål med belønningen. Det mener Arne Ullum, som er chefredaktør for NB-Kommune.

”Hvis man ser på, hvad kommunaldirektørerne får i løn og betænker, hvor store ’virksomheder’, de er ledere for, og kravene til dem, så blegner deres løn sammenlignet med topledere i det private,” siger Arne Ullum.

Han vurderer, at kommunaldirektørerne lige så godt kan vænne sig til, at de er kommet mere i farezonen for at få et spark bagi, end de har været tidligere.

”Vi kommer til at se flere fyringer af kommunaldirektører i fremtiden end tidligere. Og det må man bare indstille sig på," siger Arne Ullum og fortsætter:

"Ligesom man i det private erhvervsliv som chef kan blive hurtigt skiftet ud, når der kommer nye ejere, så må kommunaldirektørerne også leve med, at nye byråd kan mene, at der skal en ny profil til for at gennemføre deres politik."

Siden årsskiftet er fem kommunaldirektører blevet afskediget i kølvandet på kommunalvalget i fjor. Og netop samspillet med de nye byråd/flertal bliver berørt under debatten i ’Kommunernes Telt’.

(Artiklen fortsætter efter fotoet)

Samspilsramt

Kommunaldirektør i Egedal Kommune, Christine Brochdorf, fik som følge af kommunalvalget i fjor ny borgmester og politisk flertal at forholde sig til. Borgmesterposten skiftede fra Venstre-manden Karsten Søndergaard til socialdemokraten Vicky Holst Rasmussen.

”På min post er man nødt til at være musikalsk. Og man skal indstille sig på, at man er en del af et ’fodboldhold’. Derudover må man erkende, at mange nyvalgte ikke har den demokratiske opdragelse, som folk havde før i tiden. Altså at de for eksempel havde været kasserer i 20 år eller haft andre poster i foreningsbestyrelser, før de blev valgt ind i byrådet,” siger Christine Brochdorf og fortsætter:

”Der er en markant ændring i gang blandt byrådsmedlemmerne. Hvor de før var en slags velfærds-bestyrere, så er de nu mere velfærdsrebeller. Altså de sætter spørgsmålstegn ved mange ting og vil noget nyt. Her er du som kommunaldirektør nødt til at byde dig til over for byrådene og være en slags musiklærer, der skal lære nyvalgte de demokratiske spilleregler.”

Christine Brochdorf tilføjer over for NB-Kommune, at hun går meget op i ’relations-dannelse’. Altså at et nyt byråd skal have gode muligheder for at lære kommunaldirektøren at kende.

Ikke bare byrådet, men også borgerne må gerne lære kommunaldirektøren lidt at kende. Det her med at være den grå ’samfunds-tjener’ gemt bag politikerne holder ikke anno 2022. Det giver kommunaldirektøren i Helsingør Stine Johansen udtryk for. Hun mener, at det en ’skal-opgave’ for en kommunaldirektør at være aktiv på sociale medier.

”Jeg kan ikke passe mit job, hvis jeg ikke er på sociale medier. Der bliver holdt øje med, hvad jeg slår op; hvad jeg ’liker’ og ikke ’liker’. Jeg holder mig i opslag til det, der er på min banehalvdel - altså ledelsesbanen. For mig at se er arbejdet med sociale medier noget, jeg SKAL gøre. Også selvom det ikke står i min kontrakt,” siger Stine Johansen og fortsætter:

”Vi oplever at få kritik på sociale medier, og det skal vi leve med – i stor stil og fin stil. Jeg har oplevet én gang, at jeg på sociale medier måtte tage til genmæle på medarbejdernes vegne efter kritik. Heldigvis synes byrådet, at det var sin plads. Men ellers kan den slags opslag jo være meget risikabelt for ens job som kommunaldirektør.”

Meget af debatten på mødet handler om udfordrende/negative sider ved jobbet som kommunaldirektør. Men vi lader Christine Brochdorf fra Egedal Kommune få de sidste ord:

”Kommunaldirektørerne bør tage sørgebindet af og anførerbindet på. Vi har 98 megafede job, som aldrig bliver bedre og sjovere end nu.”