Hvis der kommer 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark, så kommer det til at kræve 3.300 flere pædagoger og mindst 2.100 flere folkeskolelærere. Det kommer man ikke udenom, hvis ukrainske børn skal have samme krav som de danske børn, og den eksisterende service ikke må blive forringet. Alene i lønninger vil det koste 2,6 milliarder kroner om året.

Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi på baggrund af tal fra Udlændingestyrelsen, normeringstal og løndata.

Det udfordrer både statens og kommunernes økonomi og giver en massiv rekrutteringsudfordring for kommunerne. Især rekrutteringsudfordringen betyder med al sandsynlighed, at man ikke kan forvente, at det ikke vil ramme den eksisterende service i folkeskolen og daginstitutionerne, når der kommer så mange ukrainske flygtninge til landet.

Derfor må danske forældre efter alt at dømme forberede sig på flere elever i folkeskoleklasserne og en højere normering i daginstitutionerne.

40.000 børn skal passes og undervises

I de foreløbige tal fra Udlændingestyrelsen udgør børn omtrent 40 procent af de flygtninge, der kommer til Danmark. Dermed svarer det til, at der kommer 40.000 ukrainske børn til Danmark, hvis der i alt kommer 100.000 flygtninge.

Hvis de 40.000 børn fordeler sig normalt over aldersgrupper, så svarer det til at der kommer 6.600 0-2-årige, 6.600 3-5-årige og 26.800 6-16-årige. Hvis ikke man vil slække på normeringskravet i daginstitutionerne om 3 børn pr. pædagog for de 0-2-årige og 6 børn pr. pædagog for de 3-5-årige, og de ukrainske børn får samme normering, så skal der ansættes 3.300 nye pædagoger til at tage sig af de ukrainske børn i pasningsalderen.

Med den gennemsnitlige grundløn for pædagoger på 37.438 kroner om måneden så svarer det til en ekstra offentlig udgift på 1,48 mia. kr. om året.

I Folkeskolen er det lidt sværere at give et præcist tal, for her varierer klassestørrelser betragteligt på tværs af landet, og der er stor usikkerhed om, i hvor høj grad der skal oprettes modtagerklasser til de ukrainske børn, og i hvor høj grad de skal ind i normale klasser.

I dag er der 12,8 elever pr. ansat lærer i folkeskolen. Hvis man ønsker at opretholde det niveau, og have samme fordeling til de ukrainske flygtninge, så skal der ansættes 2.094 folkeskolelærere til at varetage den opgave.

Det estimat er i den lave ende, hvis man forestiller sig, at en del af de ukrainske børn skal i modtageklasser. Her er der typisk færre børn, og klasseloftet er som udgangspunkt 15 elever i stedet for det normale klasseloft på 28 elever. Det vil altså kræve flere lærere. Omvendt kan nogle børn gå ind i normale folkeskoleklasser, uden man behøver at ansætte flere lærere, og derfor har vi valgt at fastholde det estimat.

Hvis de 2.094 folkeskolelærere skal ansættes på en grundløn, som i gennemsnit er 45.679 kr. om måneden, så giver det en ekstra offentlig udgift på 1,15 mia. kr. om året.

Dermed vil den samlede ekstraudgift for pasning og undervisning alene til lønomkostninger være omtrent 2,6 milliarder kroner om året.

Store rekrutteringsudfordringer

Den ekstraregning i sig selv kan på kort sigt løses ved, at Finansministeriet har valgt at udgifter forbundet med ukrainske flygtninge skal kategoriseres som ekstraordinære udgifter, som ikke skal tælles med i budgetlovens underskudsgrænse. Derfor kan de ekstra 2,6 milliarder kroner sandsynligvis findes under forudsætningen om ekstraordinære udgifter.

Det betyder, at den store hæmsko efter alt at dømme vil være rekrutteringen. I de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) var der i perioden juni til november 2021 1.020 forgæves rekrutteringer af folkeskolelærere og hele 3.500 forgæves rekrutteringer af pædagoger. Det svarer til henholdsvis 20 og 30 procent af alle opslåede stillinger, der ikke kunne besættes.

Med udgangspunkt i de tal er det mere end almindeligt svært at forestille sig, at man skulle være i stand til at finde yderligere 2.100 nye folkeskolelærere og 3.300 nye pædagoger.

KL har sammen med flere organisationer på lærer- og pædagogområdet opfordret kommunerne til at oprette såkaldte jobbanker til studerende, så de studerende på pædagog- og læreruddannelserne kan bidrage til at løse rekrutteringsudfordringen ved at arbejde deltid ved siden af studiet.

Men selv ved hjælp fra de studerende er det svært at forestille sig, at det vil lykkes at besætte alle de nye stillinger, og samtidig vil de studerende i job i sagens natur være geografisk begrænsede af, hvor de studerer.