Siden 2018 er der sket en markant stigning i antal underretninger og anbringelser af uledsagede børn og unge, der søger asyl i Danmark.

Siden 2018 er der sket en markant stigning i antal underretninger og anbringelser af uledsagede børn og unge, der søger asyl i Danmark. - Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Flere asylbørn mistrives og anbringes - borgmester er bekymret

Udviklingen med stor stigning i underretninger til kommuner om mistrivsel blandt asylbørn og -unge vækker bekymring hos både forsker og Allerøds borgmester.

Udgivet: 08/02/2022

Del artiklen:

Der kommer ikke nær så mange af dem som for få år siden. Men dem, der kommer, har det dårligere.

Asylsøgende mindreårige børn og unge, der kommer til Danmark med et håb om at skabe sig et nyt liv. De bliver indlogeret på Center Sandholm og har ofte traumer og psykiske skader med i baggagen.

Men en del har også et misbrug og fortsætter deres gadeliv i Danmark - med stoffer og kriminalitet. Det skriver TV2 Lorry.

- Det vækker masser af bekymringer, for det er børn, der har det rigtig skidt og rigtig svært, siger Karsten Längerich (V), der er borgmester i Allerød Kommune.

Kommunen huser Center Sandholm, der driver modtagecenter for mindreårige asylsøgere, og det er kommunens opgave at træffe sociale foranstaltninger for de mindreårige asylsøgere, der mistrives i bekymrende grad.

I de tilfælde laver personalet en underretning til kommunen. Præcis som kommuner skal med danske børn. Hvis barnet, der søger asyl, har det særligt skidt, kan kommunen vælge at anbringe det på en institution, og det sker oftere og oftere.

I 2018 lavede Røde Kors, der driver asylmodtagecentrene for mindreårige, 19 underretninger på asylsøgende børn og unge. Et af disse børn blev efterfølgende anbragt. Blot to år senere i 2020 steg antallet af underretninger til 233, og 25 asylsøgende børn og unge blev anbragt på en institution.

Tallene for 2021 er endnu ikke gjort endeligt op. Men de foreløbige tal peger på et billede der ligner 2020.

Alene i årets første tre måneder lavede Røde Kors 160 underretninger vedrørende asylsøgende børn og unge. I alt blev der anbragt 18 børn og unge.

Det viser aktindsigter, TV 2 Lorry har fået hos Allerød Kommune og Gribskov Kommune, hvor modtagecentret for mindreårige asylsøgere lå indtil 2018.

Christopher Montgomery, der er adjunkt på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab, forsker i flygtningebørns udvikling, og han reagerer prompte på tallene:

- Jeg er bekymret for de børn, siger han.

Han ser flere mulige forklaringer på, at flere asylbørn og unge mistrives i alvorlig grad.

- Der er flere flygtninge, der har haft værre oplevelser på vejen til Europa. Vi ved, at rejsen til Europa er blevet farligere og mere vanskelig, fordi man forsøger at forsegle Europas ydre grænser, siger han.

Det danske asylsystem spiller muligvis også en rolle, mener han.

- Et af de nedbrydende aspekter ved asylprocessen er midlertidigheden og usikkerheden. Både for børn og voksne. Lige nu er der fokus på at hjemsende flygtninge, og det fastholder dem i den her usikkerhed, siger Christopher Montgomery.

Langt de fleste asylsøgende børn og unge, som udviser bekymrende mistrivsel, ankommer til Danmark uden deres forældre.

Kun i fem ud af de 28 anbringelsessager, Allerød Kommune behandlede i 2020, ankom børnene med deres mødre, oplyser kommunen.

Børnene, der ankommer alene og anbringes, er typisk mellem 15 og 17 år. I 2020 søgte i alt 161 uledsagede børn asyl i Danmark, og de kommer fra især tre lande. 63 fra Marokko, 21 fra Syrien og 19 børn fra Algeriet.

Værst står det til med de børn og unge der kommer fra det nordlige Afrika.

De flygter typisk ikke fra krig, men er gadebørn og ofre for menneskehandel, og bliver opsamlet af kriminelle netværk og sendt til Europa.

- De har levet et liv med omsorgssvigt. Et liv på gaden forskellige steder i Europa. De er ofte misbrugere og har i det hele taget levet et meget hårdt liv, siger Maja Mørch.

- Det er et liv, som er præget af stofmisbrug, overgreb, kriminalitet og prostitution, siger Christopher Montgomery.

Ofte forlader de Center Sandholm om aftenen, er væk hele natten og kommer hjem tidligt om morgenen.

Andre gange forsvinder de helt fra centret i nogle dage, og når de så kommer tilbage til centret, er de typisk påvirkede af stoffer.

I Allerød Kommunes sagsakter beskrives de uledsagede mindreårige børn og unge med "gadeorienteret adfærd" - de såkaldte UMI'er - sådan her:

"Menneskehandlet, kriminalitet, misbrug, psykiske og sociale vanskeligheder. Udsat for seksuelle overgreb over flere år på turen op igennem Europa og i DK".

Det er især de børn og unge, der giver de danske myndigheder hovedpine, fordi de ofte er så medtagede, når de kommer hertil, og fordi de reelt ikke hører til i asylsystemet.

Derfor skal de problemstillinger, der følger med dem, løses både i Allerød og på europæisk plan, mener Christopher Montgomery:

- Det er et enormt sørgeligt fænomen, som kræver en fælles europæisk løsning, så landene får en køreplan for, hvad man skal gøre, når de her unge dukker op i et land. En køreplan, som handler om, hvordan de børn kan få en fremtid, siger han.

Allerød Kommune oplyser, at kommunen i flere tilfælde har valgt at anbringe børn og unge under ni år fra netop den gruppe på sikrede institutioner.

I 2021 blev fire af disse børn og unge anbragt i et såkaldt varetægtssurrogat på grund af kriminalitet på den sikrede institution Sølager, der drives af Region Hovedstaden.

Den anden gruppe blandt de uledsagede asylbørn er dem, der reelt er på flugt fra krigs- og konfliktplagede lande. Og som typisk får asyl i Danmark.

Et par af disse børns skæbner beskrives sådan her i Allerød Kommunes sagsakter:

"Flygtet fra tvangsægteskab i hjemlandet. Overværet mange alvorlige hændelser, bl.a. at hendes mor blev stenet til døde. Massive psykiske vanskeligheder og meget skrøbelig følelsesmæssigt og socialt."

"Ved indskrivning på Center Sandholm er mor gravid ved voldtægt i hjemlandet. Ønskede at bortadoptere barnet ved fødslen."

På Allerød Rådhus erkender borgmester Karsten Längerich, at anbringelserne af de mest udsatte asylbørn i sidste ende kan være nyttesløse.

- Det er ikke altid, at disse børn og deres bagmænd ønsker hjælp, men vi kan se, at børnene har det skidt, og derfor er det ofte i barnets bedste, at der sker en anbringelse. Vi prøver at få dem ud af deres miljø, og det lykkes ikke altid, men hvis det bare lykkes én gang, er det en stor succes, siger borgmesteren.

Christopher Montgomery mener, at de mange underretninger og anbringelser kalder på en undersøgelse.

- Det er værd at finde ud af, om man kunne gøre noget for, at gruppen der har det så dårligt, at de skal anbringes, kan blive mindre, siger han.

Sidst opdateret: 08/02/2022 - 11:16

Emner: Flygtninge

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]