Folketallet er steget med 17.478 borgere i Danmark fra februar til maj i år. Det er næsten en firedobling sammenlignet med en tilsvarende periode før krigen brød ud i Ukraine, nemlig november 2021 til februar 2022. Her lå stigningen kun på 4.608 indbyggere. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som NB-Økonomi har set på.

Den store stigning i antallet af nye borgere, skyldes de mange ukrainske flygtninge, der siden februar 2022 er kommet til Danmark. Tallene skal dog tages med det forbehold, at der kan være sæsonudsving i nogle kommuners folketal.

De seneste tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, viser at der så sent som i mandags var afleveret 28.089 ansøgninger om opholdstilladelse. Heraf har 21.585 fået tilladelse om ophold, det tal var omkring 1.000 tilladelser færre i slutningen af maj. Der er på nuværende tidspunkt kun givet 55 afslag. Man kan derfor forvente, at langt de fleste, der søger også får opholdstilladelse. Hvilket betyder, at stigningen i folketal vil fortsætte.

Som kortet viser nedenfor, så ser det ud til, at de ukrainske flygtninge klumper sig sammen i Midtjylland og Hovedstadsområdet. Herning og Silkeborg har oplevet en stigning i folketallet på omkring syv borgere pr. 1.000 indbyggere i kommunen. Det tal er 9,9 for Høje Taastrup.

Lidt overraskende har landbrugskommuner som Varde og Ringkøbing-Skjern Kommune ikke oplevet tilsvarende vækst. Førstnævnte har haft en stigning på 2,1 borgere pr. 1.000 indbyggere, og Ringkøbing-Skjern en stigning på 1,2. Begge tal er under landsgennemsnittet på 2,9, men det kan dels skyldes sæsonudsving, dels at kommunernes underliggende folketal er faldende.

Flere yderkommuner kan dog glæde sig over, at de ikke længere går tilbage i folketal, som det ellers så ud til før krigen i Ukraine. Det gælder for eksempel Tønder, Thisted og Odsherred. Her går Tønder frem med 134 borgere, hvilket svarer til 3,6 borger pr. 1.000 i kommunen. Antallet var ellers faldende i de forgående fire måneder med 72 borgere. Lignende tendens ses i de to andre kommuner.