De Danske Bilimportører har sammen med Danmarks Statistik udarbejdet et interaktivt kort, der viser, hvor efterspørgslen er størst.

De Danske Bilimportører har sammen med Danmarks Statistik udarbejdet et interaktivt kort, der viser, hvor efterspørgslen er størst. - Foto: Danske Bilimportører

Bilimportører: Her mangler der ladestandere i kommunerne

Der mangler ladestandere i landets kommuner. Men hvor skal de placeres? Baseret på data fra Danmarks Statistik, kan De Danske Bilimportører nu kortlægge, hvor kommunerne bør koncentrere ladestandere, efter, hvor efterspørgslen er størst.

Udgivet: 13/06/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Vejen til en dækkende ladeinfrastruktur går gennem kommunerne. Og med ny lovgivning i ryggen, har landets kommuner nu fået mulighed for at lave udbud på ladestandere på offentlig vej via den såkaldte AFI-lov, som trådte i kraft 6. april 2022.

Det er afgørende, at kommunerne overvejer, hvor det geografisk er bedst at placere ladestanderne. De Danske Bilimportører har sammen med Danmarks Statistik udarbejdet et interaktivt kort der viser, hvor efterspørgslen er størst:

”Vi ved, at danskerne gerne vil en grønnere transportform, men vi ved også, at manglen på ladestandere afholder mange danskere fra at vælge elektrisk, når der skal handles ny bil. Det er derfor afgørende, at der på tværs af landet bliver bedre adgang til opladning, hvis vi for alvor skal have den grønne omstilling til at rulle”, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Den Danske Bilimportører i en meddelelse.

Her bor de kommende elbilsejere

Det interaktive kort viser hvor kommunerne bør tilrettelægge deres fremtidige udbud for ladeinfrastruktur. Kortet er udarbejdet på baggrund af tre parametre om boligtype, bilejerskab og indkomst. Kortet viser de familier med bil, der bor i boligtyper som ikke nødvendigvis har mulighed for egen ladeboks samt har en indkomst i den højere ende.

”En velfungerende infrastruktur på ladeområdet er en forudsætning for grøn omstilling. Jeg håber, at det interaktive kort vil være inspiration for landets kommuner til, hvor de skal fokusere deres kommende udbud", siger Mads Rørvig.

Se kortet her.

Sidst opdateret: 13/06/2022 - 09:32

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]