En del byråd henvendte sig i 2020 til regeringen og gjorde udlændinge- og integrationsministeren opmærksom på, at kommunen godt ville modtage flygtninge fra Syrien, der var strandet i den overfyldte Moria-lejr i Grækenland. Men i Odsherred Kommune gik det helt anderledes, og det har byrådet nu fået en slags anmærkning for.

Tre partier i byrådet i nordvestsjællandske Odsherred - SF, Radikal Venstre og Enhedslisten - bad i 2020 om at få et punkt på dagsordenen til et byrådsmøde. Partierne ville gerne have, at byrådet skulle pålægge daværende borgmester Thomas Adelskov (S) at rette henvendelse til udlændinge- og integrationsministeren.

Budskabet til regeringen skulle være, at man i Odsherred godt vil modtage flere flygtninge. Og begrundelsen var "især for at lette situationen med de uledsagede børn i Moria-lejren på Lesbos."

Et flertal i byrådet anført af Thomas Adelskov traf i forbindelse med godkendelse af dagsordenen beslutning om at afvise det fremsatte forslag fra dagsordenen.

Forslaget blev afvist med begrundelsen, at asylpolitik ikke er et kommunalt, men nationalt anliggende. Men den holder ikke ifølge Ankestyrelsen. I en udtalelse slår styrelsen fast, at byrådet ikke var berettiget til at træffe beslutning om at afvise det fremsatte forslag fra dagsordenen.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at en eventuel vedtagelse af forslaget "ikke ville indebære landspolitiske tilkendegivelser eller andre tilkendegivelser, der ville være i strid med opgavefordelingsprincippet." Altså der bliver ikke rørt ved fordelingen af opgaverne mellem staten og kommunen.

Ankestyrelsen uddyber: "En eventuel vedtagelse af forslaget ville således efter Ankestyrelsens

opfattelse ikke indebære, at kommunen derved tilkendegav, at Danmark skal tage imod flere flygtninge eller lignende ikke-kommunale anliggender."

I løbet af 2020 tilkendegav en række byråd - på opfordring fra Mellemfolkeligt Samvirke - at de var indstillet på at tage flere flygtninge med udgangspunkt i Moria-lejren: