Børnene i landets børnehaver må vente lidt med at få nye gyngestativer på legepladsen, fordi kommunerne har prioriteret især veje og administrationsbygninger i anlægsbudgetterne for 2022.

Børnene i landets børnehaver må vente lidt med at få nye gyngestativer på legepladsen, fordi kommunerne har prioriteret især veje og administrationsbygninger i anlægsbudgetterne for 2022. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Kommuner nedprioriterer skoler og børnehaver i anlægsbudgetterne

Kommunernes anlægsbudgetter for 2022 viser, at kommunerne prioriterer veje og administrationsbygninger, mens der bliver færre penge til folkeskoler og daginstitutioner.

Udgivet: 26/01/2022

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Nedsættelsen af kommunernes anlægsramme fra 2021 til 2022 er især gået ud over anlægsbudgetterne til folkeskoler og daginstitutioner.

I alt har kommunerne afsat 688 millioner kroner mindre til folkeskoler i 2022 end i 2021 og 586 millioner mindre til daginstitutioner. Til gengæld har vejanlæg og standardforbedringer af færdselsarealer et stort set uændret niveau i 2022 i forhold til 2021, selvom anlægsrammen blev sat ned med knap to milliarder kroner.

Det skriver NB-Økonomi.

Det viser en opgørelse af kommunernes anlægsudgifter i budgetterne for 2022 i forhold til budgetterne for 2021.

Hvis man dermed tager de største konti på de nære velfærdsområder, så udgjorde de 33 procent af kommunernes anlægsramme i budgetterne for 2021 , mens de kun udgør 29 procent af rammen i 2022.

Også områder som stadion og idrætsanlæg og idrætsfaciliteter til unge ligger på et lavere anlægsniveau i 2022 end i 2021.

En af de store poster, der for alvor får et boost i budgetterne for 2022 er administrationsbygninger, hvor der er afsat 74 millioner ekstra svarende til et boost på 9,8 procent.

Kommunerne lægger også op til at bruge markant flere penge på jordforsyning, altså køb af grunde. Her vil kommunerne bruge 46 millioner ekstra til køb af grunde med henblik på at udstykke det til boliger og hele 351 millioner ekstra til køb af grunde under ubestemte formål. De 351 millioner ekstra svarer til mere end en fordobling i forhold til 2021.

I opgørelsen er ældreboliger ikke medregnet, fordi de ikke indgår i kommunernes anlægsramme.

Se udviklingen i budgetterne på alle de store områder i tabellen herunder:

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Fra Danmarks Statistiks BUDK32 har vi trukket kommunernes samlede anlægsudgifter fordelt på konti i 2021 og 2022. Udgifterne er trukket som bruttoudgifter under dranst 3 - anlægskonti.

Vi har trukket udgifterne på alle hovedkonti undtagen hovedkonto 1, som er forsyningsområderne, der ikke indgår i anlægsrammen. Vi har heller ikke trukket 0.25.19, ældreboliger, fordi det heller ikke indgår i kommunernes anlægsramme.

For udgifterne i 2021 har vi korrigeret tallene med PL for 2022 fra økonomiaftalen mellem KL og regeringen, som er 1,4 procent på anlægsudgifterne.

Herefter har vi sorteret de forskellige konti, så det kun er de konti, hvor der er budgetteret med udgifter på mere end 100 millioner kroner i 2022, der indgår i opgørelsen. For de konti har vi udregnet udviklingen i udgifterne i tusinde kroner og i procent.

Sidst opdateret: 25/01/2022 - 23:12

Temaer: Kommuneøkonomi, Budgetter

Emner: Budget, Byggeri, Anlægsramme

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]