Regeringens forslag om 37 timers arbejdspligt i nyttejob for indvandrere er udskudt på ubestemt tid. Forslaget indgik i forhandlingerne om arbejdsudbud, hvor De Radikale og DF sagde nej, og dermed kan forslaget ikke samle flertal i Folketinget.

"Vi meddelte under forhandlingerne, at vi ikke ville være med, fordi vi tror, at IGU virker bedre. Vi tror ikke på et 37 timers arbejdskrav, og derfor ville vi have pillet det ud," siger Samira Nawa, beskæftigelsesordfører i Radikale Venstre.

Det skriver NB-Beskæftigelse.

Ifølge regeringens forslag skulle 20.000 personer i kontanthjælpssystemet omfattes af arbejdspligt i nyttejob. De skulle enten have været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire år eller være nytilkomne på selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse.

Dansk Folkeparti sagde nej, fordi forslaget er et integrationsprojekt, og fordi det også omfatter 37 timers tvangsaktivering til nytilkomne flygtninge og indvandrere, forklarer DF's beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

"Hvorfor skal de have det? De skal jo ikke være her. Og hvis de skal, så mangler der en hjemsendelsesstrategi, hvor de forberedes på at blive sendt hjem, og det har vi ikke fået præsenteret."

Han mener også, at det vil være svært for kommunerne at finde noget at lave til så mange.

"Og hvis de kan arbejde i 37 timer, er det så ikke mest rimeligt, at jobcentret finder et job, de kan tage, og ellers får de ingen ydelse? Det vil regeringen ikke følge, og så kan vi ikke være med til at gennemføre det," lyder det fra Bent Bøgsted.

Også nej fra blå blok

Heller ikke fra blå blok kan regeringen forvente opbakning til forslaget. Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige skrev i sidste uge en fælles udtalelse i forbindelse med forhandlingerne om Danmark kan mere I. De skrev blandt andet, at de ikke kan støtte en 'bureaukratisk model for 37-timers arbejdspligt i kommunal tvangsaktivering kun for indvandrere.'

Forslaget er for dyrt og vil ikke skabe større arbejdsudbud, skrev partierne, og derfor ville de ikke støtte 'den nuværende meget dyre model for 37 timers tvangsaktivering, som ifølge jeres egne tal vil koste 200 millioner kroner om året og blot få 250 personer i arbejde.'

Tilbage er dermed kun SF interesseret i at forhandle om forslaget med regeringen. Tilsammen har de to partier 64 mandater i Folketinget, og man skal som bekendt tælle til 90 for at få et forslag vedtaget i Folketinget.

I regeringens udspil var der lagt op til, at især ikkevestlige indvandrerkvinder skulle omfattes af en 'ny arbejdslogik,' hvor de skulle arbejde for ydelserne. I første udspil skulle de aktiveres i nyttejob, der ikke havde noget arbejdsperspektiv, men det ændrede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale i år.

Nu skulle nyttejobbene målrettes de brancher, der mangler arbejdskraft. For eksempel ældreområdet. Men har ikke fået partierne til at ændre holdning.

Den radikale Samira Nawa forklarer:

"Når jeg taler med kommunerne, kan de ikke se, hvad det er de ikke gør i dag, de skulle gøre med nyttejobbene, - hvis de skulle fylde de 37 timer ud, som de ikke gør i dag. Så jeg tænker. Nu har de (regeringen, red.) forsøgt; det har været fremme i to nytårstaler, og måske kommer forslaget frem igen senere."

Opdatering tirsdag 25.1. kl. 14:40: Klokken 14:20 modtog NB-Beskæftigelse en mail fra Beskæftigelsesministeriet, hvor Peter Hummelgaard skriver, at regeringen fortsat har "ambitionen om at lande en aftale, og vil drøfte videre forhandlinger med Folketingets partier."

Rettelse 26.1. kl. 18:14. I den oprindelige artikel skrev vi i indledningen af artiklen, 'dermed er forslaget faldet.' Som det fremgår af den sidste kommentar Samira Nawa og af Peter Hummelgaards kommentar, som vi modtog efter udgivelse, vil regeringen fortsat forsøge at få forslaget igennem ved at forhandle med nogle af de partier, der har afvist forslaget.