
Det er kommunerne, der styrer folkeskolerne. Men hvor meget kan de egentlig bestemme, og hvem klarer sig bedst på en lang række afgørende parametre? Det kan du blive klogere på herunder. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Folkeskolen
Bliv klogere på folkeskoleområdet og se de mest centrale kommunale data for folkeskolerne her.
Udgivet: 20/10/2021
Folkeskolerne er det største enkeltstående udgiftsområde for kommunerne, og en gennemsnitskommune bruger over 500 millioner kroner årligt på skolerne. Samtidig er det et af de områder, der får størst lokalpolitisk opmærksomhed.
En rundspørge med svar fra 250 byrådsmedlemmer foretaget af NB-kommune viser klart, at lokalpolitikerne forventer, at skolerne bliver et af de vigtigste temaer ved KV21. Derfor får du her et overblik over de vigtigste regler og kommunale data på folkeskoleområdet.
Det bestemmer staten:
Staten og Undervisningsministeriet sætter rammerne for landets folkeskoler, og det er staten, der bestemmer:
- Overordnede rammer. Eksempelvis, at skolen skal være gratis, at der skal afholdes afgangseksamen, at eleverne skal have et vist antal undervisningstimer og meget andet.
- Undervisningsplaner.
- Maksimal klassekvotient (Der må maksimalt være 28 elever i hver klasse, men byrådet kan give skoler dispensation til at have op til 30 elever i hver klasse).
- En lang række krav om eksempelvis mobbeplaner, elevplaner, nationale test osv.
Det bestemmer kommunerne:
Selvom folkeskolerne er underlagt en lang række regler og love på landsplan, kan kommunerne i høj grad bestemme, hvordan de lokale folkeskoler skal styres. Blandt de vigtigste emner, bestemmer kommunerne selv over:
- Antallet af elever i klasserne.
- Antallet af skoler i kommunen.
- Skolernes økonomi.
- Skoledistrikter.
- Antallet af lærere.
- Personalet der ansættes.
- Skolernes bygninger.
Kort med data på kommuneplan
Herunder følger en række kort med data på kommuneplan. Fælles for kortene er, at farveskalaen går fra mørkerød til mørkeblå. Nuancer af den lilla farve viser, at kommunen placerer sig mere eller mindre gennemsnitligt, mens mørkerød markerer den ene yderlighed, og mørkeblå markerer den anden yderlighed.
På alle kort kan du holde musen over hver enkel kommune for at se de specifikke tal for den valgte kommune. Bruger du mobil eller tablet, skal du klikke på den enkelte kommune.
Her kan du se rækkefølgen på de nedenstående kort. Under alle kort er de samlede tabeller med al data fra kortene.
- Klassekvotienter.
- Andelen, der går i en klasse med mere end 24 elever.
- Forældrenes tilfredshed med folkeskolen.
- Andelen af elever med over 10 procent fravær i folkeskolen.
- Folkeskoleudgifter per elev.
- Andelen af elever, der bestod både dansk og matematik ved afgangseksamen.
- Andel af elever på privat/friskole.
- Gennemsnitlig skolestørrelse.
- Folkeskoleudgifter per elev.
- Folkeskoleudgifter i forhold til budgettet.
- Folkeskoleudgifter i forhold til landsgennemsnittet, korrigeret for det socioøkonomiske indeks
(Antal skoler per 6-16-årig) Ikke lavet
(Løfteevne) Ikke lavet - findes data?
Samletabeller:
Her er alle data fra ovenstående kort samlet i to tabeller. Rækkefølgen på kolonner følger den rækkefølge, som kortene bliver præsenteret i ovenfor.
Du kan klikke på hver enkel overskrift i tabellen for at sortere efter den valgte kolonne. Klik en gang for at sortere fra mindste tal til størst, og klik igen for at få den omvendte sortering.
Du kan også benytte søgefeltet i tabellen til at finde en bestemt kommune og se alle tal for den enkelte kommune.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35












































