Mere end hver tredje byrådspolitiker forventer, at børnepasning - eller dagtilbud - bliver et af de centrale temaer i KV21-valgkampen. Dermed tegner det til, at den massive kampagne for bedre normeringer i daginstitutionerne vil præge den lokale debat.

I denne artikel får du:

- Information om, hvorfor minimumsnormeringer ofte giver den enkelte kommune et betydeligt overskud eller underskud.

- Sådan virker minimumsnormeringer

- Frikommuneforsøg

- Data om normeringer og forbruget i de enkelte kommuner

Det bestemmer staten:

Børne- og undervisningsministeriet fastlægger med udgangspunkt i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) blandt andet:

- Loft over forældrebetaling

- Minimumsnormeringer

- Regler for indholdet af tilbud herunder sprogtest og pædagogiske læringsplaner

Det bestemmer kommunerne:

Selvom dagtilbudsloven og de mange tilhørende cirkulærer og regler pålægger kommunerne en masse krav, så er det reelt kommunerne, som styrer de vigtigste forhold om dagtilbuddene.

Blandt de vigtigste emner, bestemmer kommunerne selv over:

Sådan fungerer økonomien på daginstitutionsområdet:

Det er kommunerne som fastlægger økonomien for daginstitutionerne, og hvor meget forældrene skal betale. Det sker, når kommunen senest 15. oktober vedtager det årlige budget.

Forældrebetalingen må maksimalt udgøre 75 procent af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Det betyder, at forældrenes betaling kan variere meget - dels fordi budgetterne er forskellige, dels fordi det er forskelligt, hvor stor en andel af udgifterne forældrene skal betale.

Prisen for en børnehaveplads svinger således fra 1.405 kroner pr. måned i Slagelse til 2.246 kroner på Langeland.

Det er vigtigt at bemærke, at forældrebetalingen fastlægges ud fra budgettet, og det betyder, at et mindre- eller merforbrug ikke påvirker forældrebetalingen.

Kommunerne bruger i gennemsnit 49.688 kroner på dagtilbud pr. 0-13 årig inden forældrenes betaling er regnet ind, og dermed er dagtilbud en af de største udgiftsposter for en kommune.

Kommunernes udligning er beregnet ud fra en forudsætning om, at de bruger 64.794 kroner pr. 0-5 årig, men det beløb skal foruden dagpasning også dække sundhedsudgifter og de 0-5 åriges andel af kommunens generelle udgifter.

Når staten kræver bedre normeringer, så får kommunerne en kompensation fra staten, som fordeles til kommunerne i forhold til antallet af 0-5 årige. Det betyder, at kommuner, som har en lavere normering end landsgennemsnittet, ikke får dækning for udgifterne til at opfylde minimumsnormeringerne, mens kommuner med en bedre normering bliver overkompenseret.

Det betyder, at kommuner med en normering under landsgennemsnittet, og som derfor taber penge, skal spare på andre områder for at finansiere de nye minimumsnormeringer. I et forsøg på at give de ramte kommuner længere tid til at finde pengene, så vedtog partierne bag finansloven for 2021, at de fattigste kommuner, som taber på minimumsnormeringerne, skal have et særligt tilskud frem til og med 2024. Derefter må kommunerne selv finde pengene.

Herunder følger en række kort med data på kommuneplan. Her kan du se:

Fælles for kortene er, at farveskalaen går fra mørkerød til mørkeblå. Nuancer af den lilla farve viser, at kommunen placerer sig mere eller mindre gennemsnitligt, mens mørkerød markerer den ene yderlighed, og mørkeblå markerer den anden yderlighed.

På alle kort kan du holde musen over hver enkel kommune for at se de specifikke tal for den valgte kommune. Bruger du mobil eller tablet, skal du klikke på den enkelte kommune.

Her kan du se rækkefølgen på de nedenstående kort. Under alle kort er de samlede tabeller med al data fra kortene.