Selv om ledere i nogle dagtilbud bruger hovedparten af deres tid på kontorarbejde, så skal de i høj grad tælles med, når man opgør antallet af børn pr. pædagogisk uddannet i vuggestuer og børnehaver.

Det fremgår af det lovforslag til minimumsnormeringer, som regeringen har i høring lige nu. Som det er politisk aftalt - og som det nu også fremgår af lovforslaget - så skal der fra 1. januar 2024 være minimum en pædagogisk uddannet for hvert tredje barn i vuggestuen og en pædagogisk uddannet per sjette barn i børnehaven.

Normeringerne skal ifølge lovforslaget opgøres efter Danmarks Statistiks metode, som er blevet kritiseret. Blandt andet for at tælle ledere med, selv om nogle af dem bruger mere tid på ledelse/administration end på at være sammen med børnene.

Ifølge lovforslaget vil ledere indgå i normeringsopgørelserne med en vægt på 0,85. Pædagogstuderende vægtes med en faktor 0,43 i normeringsopgørelsen og pædagogiske assistentelever med 0,24. Den præcise vægtning af de forskellige faggrupper kan ændres af partierne bag aftalen.

Normeringerne opgøres som et gennemsnit for kommunen fordelt over et år. Det vil sige, at lovforslaget lægger op til, at normeringerne i de enkelte kommuner sagtens kan variere mellem institutionerne hen over året.

I lovforslaget lægges der også op til, at det skal have indflydelse på de private daginstitutioner, hvis de kommunale dagtilbud vælger at hæve niveauet for normeringer op over minimumskravene. Sker det, skal de private institutioner nemlig også leve op til et bedre normeringsniveau end de fastsatte minimumskrav.

Kommunerne Rebild og Helsingør er indtil sommeren 2024 i gang med et frihedsforsøg på dagtilbudsområdet og kan på den baggrund helt fravige kravet om minimumsnormeringer, hvis de vil.

Se lovforslaget her