Partierne bag aftalen om tidlig pension har besluttet at spare 344 millioner kroner på beskæftigelsesindsatsen i 2022. Heraf skal de 334 millioner spares på indsatser til unge under 30 år på uddannelseshjælp.

Det skriver NB-Beskæftigelse.

Da Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik aftalen om tidlig pension, besluttede de samtidig, at jobcentrene skal bidrage til finansieringen af 'Arne-pensionen' med 1,1 milliarder kroner fra 2024.

Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde lørdag den første delaftale om besparelserne.

Ud over besparelsen på indsatser ungeområdet foreslår partierne, at arbejdsløse efter seks måneders ledighed selv skal kunne vælge, om de vil møde op på jobcentret til samtaler eller tage dem over telefonen eller online. Sagsbehandleren kan dog indkalde til møde med fysisk fremmøde, hvis der vurderes at være behov for det.

Den sidste del om samtalerne skal godkendes af partier, der har været med i tidligere reformforlig. Det er Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Kommunernes ønsker

Indholdet i aftalen opfylder flere af kommunernes ønsker. Der kommer en lempelse af proceskrav og større frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, som er et stort ønske fra kommunerne på alle områder af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne og KL har også længe slået på tromme for at fortsætte med de digitale/telefoniske samtaler, som der er gode erfaringer med fra corona-krisen, men ikke er en mulighed under normale forhold med den nuværende lovgivning.

På unge-området lægges der op til 'en mere fleksibel og individuelt tilpasset indsats,' som der står i pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet..

Partierne har aftalt, at der fremover må være op til fire måneder imellem en afsluttet og en ny indsats for modtagere af uddannelseshjælp. Hidtil har jobcentrene skullet sikre, at der højst var fire uger imellem indsatserne. Det skulle sikre progression frem mod uddannelse.

Der ændres i aftalen ikke ved samtalekadencen, og uddannelseshjælpsmodtagere skal fortsat hurtigt i gang. De skal have en samtale på jobcentret inden for den første uge og et tilbud inden for den første måned. Det kan for eksempel være i vejledning og opkvalificering.

Mentor skal stoppe frafald

Et af de helt grundlæggende problemer i ordningen om uddannelseshjælp er, at mens den lave ydelse (på SU-niveau) skal give de unge incitament til at starte på en uddannelse, så er der et voldsomt frafald.

To ud af tre stopper på en erhvervsuddannelse før tid, hvis de er kommet fra uddannelseshjælp, skriver Rigsrevisionen i en beretning fra 2020. For de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er det næsten ni ud af ti, der dropper ud. Mange gør det mange gange.

Derfor afsætter partierne i aftalen ti millioner om året til en mentor i jobcentret, der i det første halve år af et uddannelsesforløb skal arbejde sammen med uddannelsesstederne for at fastholde de unge i uddannelse.

Aftalepartierne skriver:

Læs kommentarer og uddybning af aftalen senere mandag på NB-Beskæftigelse.

Her er de samlede besparelser

Det store spørgsmål i kommunerne er lige nu, hvordan pengene på unge-området skal spares. I en økonomisk oversigt (se nederst på siden) står der, at der skal spares 334 millioner kroner på 'færre proceskrav til indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere.' Men betyder det, at pengene skal spares på indsatserne eller sagsbehandlerne? Det afventer kommunerne svar på.

Besparelsen på unge-området er i 2022 på 334 millioner kroner og derefter permanent på 361 millioner om året. Ved at omlægge nogle af samtalerne til digitale og telefoniske vurderer Beskæftigelsesministeriet, at der kan spares 39 millioner kroner om året.

Ifølge aftalen om tidlig pension skal besparelser på jobcentrene fra 2024 finansiere næsten en tredjedel af den nye pensionsordning med i alt 1,1 milliarder kroner om året. Det er aftalt at spare 300 millioner i 2022 og 750 millioner i 2023.

Her er oversigten over besparelser og nye udgifter til mentor: