Silas Hjalte Thesbjerg-Sloth (th) og Anton Ellemose Wonder kører sammen fra Hjortshøj til gymnasiet i Vejlby.

Silas Hjalte Thesbjerg-Sloth (th) og Anton Ellemose Wonder kører sammen fra Hjortshøj til gymnasiet i Vejlby. - Foto: Privatfoto

Populær pendler-app hitter hos de unge i Østjylland

Ny samkørselsordning i østjyske kommuner oplever stor tilgang efter lanceringer i Aarhus og Norddjurs kommuner. I øjeblikket er 30 kommuner med i ordningen.

Udgivet: 22/11/2023

Nanna Koors-Kristiansen

journalist

Del artiklen:

Samkørselsordningen 'Nabogo' er for nyligt trådt i kraft i Aarhus og Norddjurs kommuner.

De er langtfra de eneste østjyske kommuner, som bruger den populære pendler-app - Odder, Horsens og Syddjurs kommuner bruger den allerede.

"Det østjyske har vist sig at være et rigtig godt sted at komme i gang med samkørsel. Her er stort behov for bedre forbindelser i hverdagen," fortæller Kasper Dam Mikkelsen, medstifter af Nabogo til TV2 Østjylland.

Særligt efter at Aarhus Kommune er kommet med i ordningen, er der sket en stor stigning af antal samkørsler i Østjylland. Siden uge 36, da både Aarhus og Norddjurs kom med i ordningen, er det ugentlige antal af samkørsler steget fra knap 2.000 i uge 36 til knap 3.000 i uge 45. Det er ikke mindst de unge, der skal til og fra uddannelse, der gør god brug af appen.

null
Illustration: Nabogo

Flere kommuner er i dag optaget af at give deres borgere bedre muligheder for at køre sammen med andre eller tjene lidt på at tage passagerer med. Vigtigst af alt handler det for kommunerne om at begrænse klimaaftrykket og finde alternativer til kollektiv trafik.

"Samkørsel har fordelene, at man kan køre direkte til destinationerne og også sparer penge. Og så er det også med til at fastholde brugere i kollektiv transport. Det er det, vi grundlæggende står for," siger Kasper Dam Mikkelsen til TV2 Østjylland.

FAKTA

Nabogo er en app, som giver brugere mulighed for at enten køre som chauffør eller passager på ruter, som man selv definerer.

På appen kan man se, om der er nogen undervejs, man kan køre med. Som chauffør får man penge for at have folk med, mens man som passager betaler direkte til chaufføren.

Nabogo samarbejder med kommuner og uddannelsesinstitutioner over hele landet. I skrivende stund har Nabogo 30 kommuner som kunder.

Kommunerne kan bruge Nabogo som et supplement til kollektiv trafik.

Sidst opdateret: 22/11/2023 - 10:40

Emner: Unge, Transport

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]